Det er i dag 72 år siden, historiens største militærinvasion fandt sted på Normandiets kyster, og det fejres i hele regionen. Festlighederne startede allerede 28. maj, og i to uger frem til søndag d. 12. juni er der masser af arrangementer for de interesserede.
Dagens fejring foregår ved byen Arromanches, hvor briterne gik i land 6. juni 1944, og efterfølgende etablerede en forsyningsbro, Mulberry Harbour. Man kan stadig se rester af broen i vandet ud for stranden. Dagen begynder med en friluftsgudstjeneste kl. 9.30, og ved middagstid vil flytyper fra 2. Verdenskrig overflyve stranden. I aften fortsætter festlighederne med koncert, filmvisning på storskærm, og det hele afsluttes med et festfyrværkeri kl. 23.30.
Men der er mange flere arrangementer på plakaten. I løbet af den kommende uge er der mulighed for guidede vandreture (nogle op til 20 kilometer) i soldaternes fodspor, koncerter i de mange små byer, der blev direkte berørte under invasionsdagene og i månederne efter, eller hvad med et besøg i de amerikanske krigsreporteres presserum på lørdag kl. 14? Og selvfølgelig er der alle invasionsmuseerne, der ligger spredt ud i regionen, og som har åbent året rundt.
Så hvis du er i regionen i denne uge, eller er på vej derned, så vil der være masser at se og opleve. Mere end sædvanligt. Her kan du se det fulde program for ugen – både på fransk og engelsk.
Hvis du har lyst til at (gen)læse mit indlæg om dengang, vi besøgte invasionsstrandene på den østlige side af Cotentinhalvøen så er det her, og i dette indlæg fortæller jeg om den vestlige del af Cotentinhalvøen og de betagende smukke landskaber, man finder der. Hvis du vil vide endnu mere om, hvad Normandiet er for en størrelse, så skrev jeg to indlæg om det her og her, inden regionssammenlægningen trådte i kraft 1. januar 2016.
Åh Jette – endnu en gang tak for disse dejlige indlæg om normanernes land – aber….aber som en tysker vil sige – det er nok at have munden for fuld og sige at D-dagen er den historiens største militærinvasion- jeg vil sige det er historiens største amfibieoperation, det kan jeg bedre lide som pensioneret officer!
Kære Ove – om vi kalder det det ene eller det andet ændrer ikke ved følelsen af dyb ydmyghed overfor omfanget af operationen og de mange der mistede livet dengang, for at de efterfølgende generationer kunne leve i frihed. Men jeg bøjer mig gerne for en pensioneret officer ;)