Blandt tendenserne i den franske bogsæson dette efterår har vi allerede være omkring den frankofone tendens og berømte maleres tilstedeværelse i nyudgivelserne.
En tredje tendens der ses fremhævet i efterårets bogsæson er attentaterne i Frankrig, og de skygger de har kastet over nationen. Det er måske også den vigtigste, litterære tendens dette efterår, da den er en form for bearbejdelse af begivenhederne og de eksistentielle spørgsmål, der er opstået i kølvandet på angrebene. Det giver sig – naturligt, kunne man sige – udslag i litteraturen.
Det litterære månedsmagasin LIRE har brugt det meste af deres lederplads i septembernummeret til at skitsere denne tendens, og de lister tre måder, hvorpå bearbejdelsen af terrorattentaterne sker i efterårets bogudgivelser:
Lige på og hårdt
I bogen Ni le feu ni la foudre af Julien Suaudeau beskriver forfatteren fem personers oplevelser i Paris den 13. november 2015 i timerne op til attentaterne, og hvordan de påvirkes af dem.
I Ce vain combat que tu livres au monde af Fouad Laroui er hovedpersonen en fransk-marokkansk mand, der radikaliseres og sendes til Raqqa i Syrien.
Udgangspunktet i Eric-Emmanuel Schmitts L’Homme qui voyait à travers les visages er en række eksplosioner i den belgiske by Charleroi. Den filosofiuddannede forfatter reflekterer i bogen over fanatismens voldelighed.
Mindre direkte
Continuer af Laurent Mauvignier er fortællingen om Sibylle, hvis eget liv er løbet som sand ud mellem fingrene på hende, og som tager sin unge søn med på en rejse i Kirgisistans bjerge, for at undgå at han skal blive opslugt af had og fanatisme.
Ecoutez nos défaites af Laurent Gaudé, som LIRE har et stort interview med i septembernummeret, er en historie om en fransk efterretningsagent. På en rejse til Beirut møder han en kvindelig irakisk arkæolog, der forsøger at redde museumsskattene i områdets udbombede byer. Fortællingen rækker fra Hannibal og hans elefanter og frem til nutiden, og det primære budskab er, at menneskeheden ikke må lade sig opsluge af had og vrede.
Med humor
La rentrée n’aura pas lieu af Stéphane Benhamou er en humoristisk fortælling om franskmændene der simpelthen bliver på ferie, fordi de er trætte af økonomiske problemer, stress på arbejdet og den konstante terrortrussel, der hænger over hovederne på dem. La rentrée n’aura pas lieu betyder direkte oversat at ’tilbagekomsten (efter ferien) ikke finder sted’, og til at beskrive romanens tema genkalder LIRE et ekko af Herman Melvilles novelle om kontorfunktionæren Bartleby.
God weekend :)
Seneste kommentarer