Julifilm i biografen

Filmmæssigt er det en lidt stille måned, vi går ind i. Cinemateket holder sommerlukket det meste af juli, og Franske Film Mandages forårsprogram er slut. Heldigvis har flere af filmene fået eller får ordinær biografpremiere i løbet af sommeren, og nåede du ikke at se dem, så kan du nå det endnu.

Her kommer oversigten over franske film i biografen i juli måned.

Premiere i juli

Ma Loute! (Mysteriet ved Slack Bay). Med blandt andre Fabrice Luchini, Juliette Binoche og Valeria Bruni Tedeschi. Filmen er instrueret af Bruno Dumont, og får ordinær premiere i Øst for Paradis  og Grand Teatret 6. juli.

Spiller stadig

La fille inconnue (Kvinde, ukendt), som også var på Franske Film Mandages program i maj, havde ordinær premiere i Øst for Paradis og i Grand Teatret 8. juni. Den spiller ihvertfald en uge endnu, men hold øje med biografens program.

Réparer les Vivants (Hjertets vej) er endnu en af filmene fra FFM programmet, der havde ordinær premiere 22. juni i både Øst for Paradis og Grand Teatret. Filmen er instrueret af Katell Quillévéré, og har blandt andre Tahar Rahim, Emmanuelle Seigner og Anne Dorval på rollelisten. Den spiller ihvertfald en uge endnu. Hold øje med biografens program.

Cézanne og Zola, filmen om de to kunstnere og deres livslange venskab, spiller stadig i Grand Teatret indtil på lørdag.

Flere andre film fra Fransk Film Mandages forårsprogram spiller ligeledes i mindre biografer landet over. Tjek din lokale cafébiograf, om filmene er på programmet

Cinemateket i juli

Cinemateket holder sommerlukket det meste af juli, og har ingen franske film på programmet den kommende måned.