Der er nogle ting, jeg altid skal have genopfrisket smagen af, når jeg er i Frankrig.
De små lakridspastiller i den lille, gule dåse, der så nemt kan være i en lomme, er en af dem.
Jeg lærte dem at kende, da jeg boede i Frankrig i 1986. De lå på aupair-fars arbejdsbord i hans atelier. Midt mellem vareprøver i strudselæder, ruskind, okselæder og andre eksotiske lædervarer, papskabeloner til den seneste taskebestilling og forskellige slags værktøj, sakse og de mange forskellige beslag, han brugte til sine læderdesigns, stak den lille gule dåse ud. Som en lysende cirkel mellem de mere naturligt farvede ting, der lå på værkstedsbordet. Aupair-far var – er – sellier og maroquinier: Sadelmager og læderfabrikant. Han designede selv tasker, sko, bælter og andre ting, syede dem i hånden og solgte dem i sit atelier, hvor han også sad og arbejdede. Der var mange, der satte pris på en unikataske eller et par håndsyede sko fra hans hånd.
For en dansk Piratosfan, der ikke kunne få saltlakrids i Frankrig dengang, var de små Cachou Lajaunie-pastiller en glimrende erstatning, og jeg havde for det meste altid en lille dåse i lommen.
Den lille gule dåse og dens indhold er en fransk klassiker. De blev skabt af en apoteker i Toulouse i 1880, Léon Lajaunie, der kreerede en smagsoplevelse af lakrids og mint, så hans kunder kunne få frisk ånde efter at have røget en cigaret, eller blot til almindelig mundhygiejne. Faktisk afbilder de første reklamer for pastillen en dame med en tændt cigaret i den ene hånd og en lille dåse Lajaunie-pastiller i den anden.
Mærket og fremstillingsrettighederne har skiftet ejere nogle gange siden 1880, men den lille gule dåse har ikke ændret sig. Den er højst blevet nænsomt opdateret gennem tiden. Den dag i dag kan den købes på de franske apoteker, men også i supermarkeder og i tobakskioskerne. Og pastillerne bliver stadig fremstillet i Toulouse.
Dem skal jeg altid have nogle stykker af, når vi er i Frankrig.
Hvilken smag skal du bare genopdage, når du er i Frankrig?
Seneste kommentarer