Oktoberfilm i biografen

Det er blevet efterår, og biografernes programmer flyder over med franske film. Franske Film Mandage er på banen igen, og Cinemateket viser film med blandt andre Jacques Brel. Det er blevet tid til månedens filmoversigt.

Franske Film Mandage

I dag, mandag den 2. oktober vises Ce qui nous lie (Vores vingård i Bourgogne), med blandt andre Pio Marmaï, Ana Girardot og François Civil. Filmen er instrueret af Cédric Klapisch. Spiller i Øst for Paradis i Aarhus og Grand Teatret i København. Filmen har ordinær premiere i begge biografer torsdag den 19. oktober.

Mandag den 9. oktober vises Les fantômes d’Ismaël, med Mathieu Amalric, Charlotte Gainsbourg og Marion Cotillard. Filmen er instrueret af Arnaud Desplechin. Spiller i Grand Teatret og Øst for Paradis

Så er der efterårsferie, og mandag den 23. oktober er det filmen Petit paysan, der er på programmet. Medvirkende er blandt andre Swann Arlaud, Sara Giraudeau, Bouli Lanners og Isabelle Candelier. Filmen er instrueret af Hubert Charuel. Filmen vises i Øst for Paradis og Grand Teatret.

Mandag den 30. oktober vises Chez nous, med blandt andre Emilie Dequenne, Catherine Jacob og Andre Dussolier i hovedrollerne.Filmener instrueret af Lucas Belvaux. I Grand Teatret og Øst for Paradis.

Der er ikke i skrivende stund links til filmene i Øst for Paradis, men hold øje med biografens hjemmeside.

Premierer

Efterårets første første film på FFM-programmet blev vist i mandags. Sage femme (Gensynet), med Catherine Deneuve og Catherine Frot i hovedrollerne, får ordinær premiere torsdag den 5. oktober i både Øst for Paradis og Grand Teatret. Filmen er instrueret af Martin Provost.

Torsdag den 26.oktober er der premiere i Øst for Paradis på Un sac de billes (Flugten til Nice), med Dorian Le Clech, Batyste Fleurial, Patrick Bruel (jojo, sangeren!), Elsa Zylberstein og Bernard Campan. Filmen er instrueret af Christian Duguay.

Andre film, der stadig er på programmet

La fille de Brest (Kvinden fra Brest), der var forårets sidste film på Franske Film Mandages program. La fille de Brest er baseret på en virkelig historie, og havde fransk premiere i slutningen af november sidste år, hvor jeg skrev et indlæg om den. Filmen er instrueret af Emmanuelle Bercot, og danske Sidse Babett Knudsen spiller hovedrollen som lægen Irène Frachon. Se den i Øst for Paradis.

Paris må vente (Paris can wait) i Grand Teatret. Det er ikke en fransk film, men en film om en amerikansk kvindes tur i bil fra Cannes til Paris med en fransk mand (i to ord…) ved rattet. Med Diane Lane, Arnaud Viard og Alec Baldwin. Filmen er instrueret af Eleanor Coppola. Filmen spiller ihvertfald indtil 4. oktober.

Au nom de ma fille (I min datters navn) med Daniel Auteuil, Sebastian Koch, Marie-Josée Croze, Lila-Rose Gilberti og Emma Besson. Filmen er instrueret af Vincent Garenq og spiller i Øst for Paradis.

Dokumentarfilmen om Arlette Andersen: En historie vi aldrig må glemme, som jeg annoncerede på bloggens Facebookside 14. september, kan du stadig se i Øst for Paradis. Filmen vises næste weekend, 7.-8. oktober.

Cinemateket

I serien CPHPIX viser Cinemateket tirsdag den 3. oktober  Les fantômes d’Ismaël, med Mathieu Amalric, Charlotte Gainsbourg og Marion Cotillard. Filmen er instrueret af Arnaud Desplechin.

Også i serien CPHPIX vises fredag den 6. oktober Jusqu’à la garde med Denis Menochet, Léa Drucker, Thomas Gioria og Mathilde Auneveux. Filmen er instrueret af Xavier Legrand.

Ligeledes under CPHPIX vises søndag den 8. oktober Grandeur et décadence d’un petit commerce de cinéma af mesterinstruktøren Jean-Luc Godard.

I serien Ønskefilm viser Cinemateket fredag den 20. oktober Les enfants du paradis fra 1943, instrueret af Marcel Carné.

Lørdag den 21. oktober vises instruktøren Claude Berris film Le vieil homme et l’enfant fra 1967, med Michel Simon, Alain Cohen, Charles Denner og Luce Fabiole.

I serien om instruktøren Annett Wolf vises søndag den 22. oktober hendes film fra 1971 om sangeren Jacques Brel og hans verden. Filmen følges op med en Jacques Brel Soirée med film og middag tirsdag den 24. oktober.

God tur i biografen :)!