Når mimoserne blomstrer

Côte d’Azur i februar er måske lidt til den kølige side, men for en vintertræt dansker er det et ideelt tidspunkt at besøge Middelhavskysten. Der er ikke for mange turister på strandpromenaderne, det er med lidt god vilje varmt nok til at sidde udendørs på en café, og så blomstrer mimoserne!

“Jeg vil gerne til Nice og Côte d’Azur og se mimoserne blomstre”, sagde jeg til Ægtefælle en efterårsaften, da vi talte om, hvor næste tur skulle gå til. Jeg har en ønskeliste, som løbende får tilføjet nye ting. Nordlyset over Tromsø havde vi fået tjekket af det år i februar, og ligesom nordlyset skal ses i en bestemt periode, skal mimoserne ved Middelhavskysten også ses i en bestemt periode.

“Den gule mimose blomstrer fra januar til marts på den Franske Riviera,” googlede Ægtefælle. “Så må vi hellere finde en uge i februar”. “Det er måske et meget godt tidspunkt at besøge Nice på. Sidde på en strandpromenade i den sydfranske forårssol og kigge ud over Middelhavet”, sagde jeg drømmende.

La Route du Mimosa er en 130km lang tur rundt til otte forskellige landsbyer på Côte d’Azur. Den starter officielt i Bormes-les-Mimosas, og går via landsbyerne Rayol-Canadel-Sur-Mer, Sainte-Maxime, Saint-Raphaël, Mandelieu-La-Napoule, Tanneron og Pégomas, inden den slutter i Grasse, parfumens hovedstad par excellence.

Hvert år i januar, februar og et stykke ind i marts bliver der arrangeret events, parader, vandreture, workshops og besøg hos producenter af mimoser, alt sammen for at hylde den sarte, gule blomst. Hvis man vælger at følge ruten slavisk, kan man uden problemer bruge en uges tid blot på mimoserne og deres historie. Hvis man har andre ting i området, man gerne vil se (det havde vi!), så kan man udvælge et par landsbyer og køre efter dem.

Vi havde hørt, at bakkerne omkring Tanneron skulle være de mest mimose-intense, så der kørte vi til allerede på andendagen af vores ferieuge. Vi blev ikke skuffede!

Efter morgenmaden den mandag kørte vi fra Montauroux, hvor vi boede, ned mod Lac de Saint-Cassien og drejede til venstre mod Tanneron lige efter broen. Jo tættere vi kom på Tanneron, jo flere mimosetræer var der. I bakkerne omkring Tanneron var hele bjergmassivet klædt i sarte nuancer af gult. “Duft engang”, sagde jeg til Ægtefælle. Der hang en let duft af mimoser i luften, på samme måde som når man kører forbi en lavendelmark i fuldt flor en varm sommerdag. “Ja, jeg kunne ikke have givet dig en smukkere buket blomster”, sagde han med hentydning til, at det faktisk var vores bryllupsdag samme dag.

Vi parkerede bilen i Tanneron og gik en tur rundt i byen. Alle rådhusets skodder var dækket af mimoser, men det var vist et par dage siden, de var sat op. De så lidt halvvisne ud. På rådhustorvet solgte en mand buketter af afskårne mimoser, for det er forbudt at plukke dem vildt i bakkerne. I udkanten af byen lå et udsigtspunkt, hvorfra der var vid udsigt over de mimoseklædte bakker, og man kunne se, hvor der blevet dyrket mimoser til kommerciel brug, og hvor de groede vildt i hele skove af mimosetræer.

Fremstillingen og brugen af parfumer går flere tusind år tilbage, og hvem har ikke hørt historien om, at parfume blev brugt til at overdøve de mere kropslige dunster ved Solkongens hof?

Côte d’Azur og bakkerne bag kystlandet har det noget nær perfekte klima til dyrkningen af blomster og aromatiske planter til parfumeindustrien. Lange, solskinsrige dage og tilpas nedkøling om natten giver producenterne noget nær ideelle forhold til dyrkning af f.eks. jasmin, appelsinblomster, lavendler, roser i alle afskygninger, mimoser og eukalyptus, for blot at nævne nogle få.

Da vi var der i vinterperioden i februar, så vi mimoser og eukalyptus. Næste gang, vi skal til Nice, skal det være i det sene forår, så vi kan opleve mange flere af de blomster, der bliver dyrket til parfumeindustrien.

Lufthavnen i Cannes set fra bakkerne.

Et par dage senere besøgte vi Grasse. Da vi kørte tilbage til Montauroux og vores bed and breakfast sidst på eftermiddagen, kørte vi forkert, og endte i Pégomas, en anden af landsbyerne på Mimoseruten. Herfra tog vi vejen mod Tanneron og fik set den østlige del af Tanneron-massivet, hvor der var mindst lige så mange bjergsider med mimosetræer, som vi havde set på den vestlige del et par dage i forvejen.