Ny roman fra Michel Houellebecq

I fredags udkom Michel Houellebecqs syvende roman, ‘Sérotonine’. Den er solgt i mere end 90.000 eksemplarer i løbet af de første tre dage, og som altid svinger anmeldelserne fra det kølige til det begejstrede.

Romanens hovedperson, den 46-årige Florent-Claude Labrouste, er deprimeret, ulykkelig i sit kærlighedsliv og har egentlig bare lyst til at forsvinde fra det hele. Florent-Claude er uddannet agronom, og Sérotonine er ligeledes historien om et fransk landbrug i krise, et landbrug, der føler sig overset af politikerne og overhalet af udviklingen.

Jeg har romanen på vej i posten og anmelder bogen senere på måneden. I mellemtiden får du her et udpluk af, hvad anmelderne synes. Det er, som altid med Houellebecq, en blandet landhandel.

Bernard Pivot, formanden for Prix Goncourt-juryen og mange-årig tv-vært på det legendariske litteraturmagasin Apostrophes på France 2, er begejstret. I Journal du Dimanche skriver han blandt andet: “[…] Michel Houellebecqs Sérotonine er nostalgiens og vredens, forskrækkelsens og resignationens roman. Sådan er tidsånden. Den får politikere, økonomer, sociologer og psykologer til at småsludre, og den har inspireret Michel Houellebecq til at skrive ikke sit mest spektakulære eller tvetydige værk, men det mest gribende. Der er nogle meget smukke sider om forbundet kærlighed og lykke, der giver håb eller trøst. Houellebecq er blevet gammel. […]”

Anderledes lunken er litteratursektionen hos Le Nouvel Observateur: “[…] Det er tidpunktet hvor man spørger sig selv, hvem der virkelig har lyst til at læse en uendelig trist roman, hvor antihelten på een gang er depressiv, impotent, masochist og homofob. Tilsyneladende ikke så få mennesker. […]”

På OnlaLu, en hjemmeside for litterære anmeldelser og litteraturkritik, er de heller ikke brandvarme: “[…] Da det handler om Houellebecq bør man, lader det til, finde genialiteten. Jeg har ledt, men jeg har ikke fundet den. Fortællingen er ganske vist godt skruet sammen. men intet i skrivestilen overrasker. Og hvad er der så tilbage af denne tekst, der er lige dele fabel og roman? Sandt at sige, ikke ret meget […].”

Franceinfo stiller de spørgsmålet, om Houellebecq virkelig er en forfatter, der kan se ind i fremtiden? Det retoriske spørgsmål bunder i to foregående tilfælde, hvor Houellebecqs romaner – utilsigtet eller ej – er udkommet lige før eller samtidig med voldsomme begivenheder, der ligner den pågældende romans handling: I september 2001 udkom Plateforme, der handler om sexturisme i Thailand. Få dage efter skete 9-11 angrebene i New York, og året efter, i oktober 2002, blev natklubber på Bali udsat for attentater. Og samme dag som Soumission udkom i januar 2015 (den handler om en muslim, der bliver valgt som Frankrigs præsident i 2022), blev Charlie Hebdo redaktionen angrebet. Med Sérotonine går spørgsmålet på, om Houellebecq også har ‘forudset’ Gilets jaunes-bevægelsen, selvom romanen formodentlig er færdigskrevet måneder før bevægelsen opstod. Det er en ret interessant artikel.

Hvis Michel Houellebecqs forfatterskab er nyt for dig, så kan jeg anbefale denne introduktion til hans romaner. Bernard Maris var en del af Charlie Hebdos redaktion, og han var en af dem, der blev dræbt, da redaktionen blev angrebet i januar 2015.

Houellebecqs seks foregående romaner er alle oversat til dansk og udgivet på forlaget Rosinante. Den danske oversættelse af Sérotonine er på vej og forventes udgivet primo april.

Citatoversættelserne er mine.

Måske vil du også synes om:

Alliance française arrangementer i januar 2019

Der er intet mindre end et 100-års jubilæum på programmet, når Alliance française i Viborg slår dørene op efter julepausen, og flere andre afdelinger har også arrangementer på programmet i januar. Det er blevet tid til månedens oversigt:

Helsingør

I dag, mandag den 7. januar, er der foredrag om tilblivelsen af en fransk dokumentarfilm om Karen Blixen. Museumsdirektør ved Karen Blixen Museet, Catherine Lefebre, vil på fransk introducere filmen og fortælle om samarbejdet med instruktør Elisabeth Kapnist. Efter foredraget fejres Helligtrekonger med en galette des rois og et glas vin. Bemærk at der var tilmeldingsfrist 2. januar, så man bør kontakte afdelingen for at høre, om der er plads. Læs mere om tid og sted på afdelingens hjemmeside.

Roskilde

Tirsdag den 22. januar er der foredrag ved lektor Henrik Prebensen fra Københavns Universitet. Efter Macrons knap to år ved magten gør Prebensen status over præsidentskabet indtil nu, og om Macrons projekt for en alternativ politisk vej til en fornyet fremtid for Frankrig – og Europa – er lykkedes. Læs mere om tid og sted på afdelingens hjemmeside.

Sønderborg 

Torsdag den 31. januar er der billedforedrag på fransk ved afdelingens formand Anne Graehn, der har været bosat i Nuuk fra februar til juli 2017. Hun vil vise billeder og fortælle om sit liv nordpå: om dagligdagen i en lille storby, om ”ægte vinter” og en fantastisk natur, men også om de udfordringer, Grønland står overfor i dag. Se mere på afdelingens hjemmeside.

Viborg

Lørdag den 12.  januar kan afdelingen holde 100 års jubilæum, og det bliver fejret med en overdådig fest i Kongesalen på Restaurant Brænderigaarden i Viborg. Alle er velkomne, og tilmelding kan ske på afdelingens hjemmeside, så længe der er ledige pladser.

Aabenraa

Lørdag den 26. januar afholder afdelingen den årlige franske madlavningsdag, hvor der i fællesskab tilberedes en fransk middag. Der er frist for tilmelding mandag den 21. januar. Se mere på afdelingens hjemmeside.

Måske vil du også synes om:

Franske film i biografen, januar 2019

Franske Film Mandage holder vinterpause, og der er ikke franske film på programmerne i Øst for Paradis i Aarhus eller Grand Teatret i København. Til gengæld er der spændende franske filmperler på programmet i Cinemateket. Det er blevet tid til månedens filmoversigt.

Mandag den 7. januar og igen søndag den 20. januar kan du i Cinematekets serie om den franske instruktør Jacques Becker se hans film Antoine et Antoinette (To i Paris) fra 1947. I hovedrollerne ses Roger Pigaut, Claire Mafféi, Noël Roquevert og Annette Poivre.

Søndag den 13. januar og igen onsdag den 23. januar vises endnu en Jacques Becker film. Denne gang er det Casque d’Or (Smukke Marie) fra 1952 med en meget, meget ung Simone Signoret i hovedrollen.

Tirsdag den 15. januar og igen tirsdag den 29. januar er turen kommet til Jacques Beckers film Goupi Mains Rouges (Det hændte i kroen) fra 1943. I hovedrollerne ses Fernand Ledoux, Georges Rollin, Blanchette Brunoy og Robert Le Vigan.

Onsdag den 16. januar er det Jacques Beckers delvist posthume film Le trou (Hullet) fra 1960, der er på programmet. I hovedrollerne ses Michel Constantin, Catherine Spaak og Jean Keraudy.

Andre franske film i Cinemateket

Tirsdag den 15. januar kan du i serien ‘Ønskefilm’ se instruktøren Patrice Lecontes drama fra 1999 La fille sur le pont (Pigen på broen) med Vanessa Paradis, Daniel Auteuil, Frédéric Pfluger og Demetre Georgalas i hovedrollerne.

I Cinematekets serie ‘Film, tapas & cocktails’ vises onsdag den 16. januar Le dernier metro (Den sidste metro) fra 1980, instrueret af François Truffaut. I hovedrollerne ses Catherine Deneuve, Gérard Depardieu, Heinz Bennent og Andréa Ferréol. Billetprisen inkluderer en middag.

Cinemateket indledte sidste år et samarbejde med Øst for Paradis i Aarhus, og nu er turen også kommet til Café Biografen i Odense og Biffen i Aalborg. Jeg er nok ikke den eneste der håber på, at Cinematekets franske filmperler også kommer ud i landet.

Måske vil du også synes om:

Godt Nytår 2019 – indlæg nummer 500!

Mens jeg var ved at rydde op og tage backup af alle bloggens indlæg på den sidste dag i det gamle år, gik det op for mig, at der ligger 499 indlæg på bloggen.

Det ligger lige for at lade dette indlæg, nummer 500 og det første i 2019, være en form for status.

De 499 blogindlæg dækker over et væld af emner, store som små, som alle har Frankrig tilfælles. Kultur i alle nuancer, litteratur, film, musik, mad og drikke, historie, mennesker, sproget, fransk politik, og ikke mindst den franske geografi og rejsebeskrivelserne fra vores ture rundt i Frankrig og fra Paris. Og så selvfølgelig også de finurlige historier og skæve vinkler, som jeg holder så meget af.

På bloggen finder du knap 70 indlæg med inspiration til ophold i Paris eller andre emner, der har med Paris at gøre. Og der er omkring 120 indlæg, der omhandler rejsebeskrivelser fra Normandiet, Bordeaux-området, Alperne, Provence, Auvergne og andre steder, vi har besøgt i Frankrig, samt indlæg om de franske regioner og oversøiske områder. Du finder også indlæg på fransk (dog ikke helt så mange) og indlæg fra gæstebloggere. Faktisk er bloggen efterhånden ved at være den guldgrube af information som jeg har haft som mål, siden jeg startede i maj 2015.

2019 kommer til at byde på nye indlæg og nye rejsebeskrivelser. Men fordi jeg er udfordret på energien ind imellem, og mine fridage nogle gange er lidt for fyldte med nødvendige aftaler, kan jeg ikke altid holde den indlægsfrekvens, jeg gerne ville. Men jeg vil ikke gå på kompromis med kvaliteten af mine indlæg. Det skal være umagen værd for jer læsere at klikke ind på bloggen, så derfor vil mit princip om kvalitet frem for kvantitet i blogindlæggene stadig gælde.

Du kan søge i alle bloggens indlæg enten ved at gå ind i kategorierne øverst på siden eller ved at bruge søgefunktionen ude i højre kolonne. Alle indlæg har relevante tags, man kan søge på. Er du i tvivl om, hvor du finder et indlæg eller om jeg har skrevet om et bestemt emne, så spørg endelig!

GODT NYTÅR, og tak fordi du læser med :)!

Når virkeligheden overgår fantasien #2

Jeg tænkte, at I måske gerne ville høre afslutningen på den ret utrolige historie om min telefon, der dukkede op på le Bureau des Objets Trouvés en måned efter at jeg mistede den i Paris?

Mange tilbød at hjælpe, og en tilbød endda at springe på et fly for at hente den til mig på en endagstur! (Claus, man tager ikke til Paris på endagstur! Man tager kæresten sin under armen og bruger mindst tre dage der. Giv lyd, så skal jeg lave et program til jer 😊)

Med gode menneskers mellemkomst (TAK, Charlotte ❤️) blev telefonen afhentet på Paris’ hittegodskontor og sendt til Danmark. Den 13. december, præcis to måneder efter jeg mistede den, var den hjemme igen her på matriklen.

Den så ud præcis, som da jeg tabte den. Ingen ridser eller skrammer på telefonen. Ingen spor af vand eller slid på det sorte lædercover. Det er fuldstændig som om den, der har fundet den, har passet godt på den.

Og så er det, jeg ikke kan lade være med at spekulere: Hvem har passet så godt på den? Hvorfor har de ikke kontaktet mig? Var det den clochard, vi passerede på Boulevard Maillot, inden jeg opdagede jeg havde tabt telefonen, der fandt den? Var det ham, der tog telefonen, da Kæreste begyndte at ringe til den, fordi jeg var for oprevet? Blev han febrilsk og bange, fordi der blev talt engelsk? Var det derfor, han slukkede telefonen? Er det ham, der har passet på den i en måned, mens han vred sin hjerne for, hvordan han kunne få den afleveret uden at blive anklaget for tyveri? Måske har nogen fortalt ham, at man kan lægge fundne ting i postkassen, og så sørger postvæsnet for at indlevere dem til hittegodskontoret?

Jeg ved det ikke. Og jeg får det nok heller aldrig at vide. Men jeg har lært nogle ting af hele historien:

  • Medarbejderne på Paris’ hittegodskontor er omhyggelige og tager sig tid til at svare på mails, på trods af 6-700 nye sager hver dag.
  • Funktionen ‘Find min iPhone’ virker i dén grad! Min telefon var offline siden den blev slukket den dag, jeg mistede den. Da jeg fik den tilbage og tændte den, bimlede og bamlede det, og beskeden, jeg havde indtastet, stod på skærmen. Den forsvandt ikke, før jeg gik på iCloud og annullerede det. Samtidig fik jeg en email med den præcise adresse på, hvor telefonen befandt sig (i dette tilfælde her på matriklen). Det gør den ubrugelig for enhver, der uretmæssigt ville have forsøgt at bruge den.
  • Der er altid nogle, der er klar til at hjælpe. Man skal bare bede om det.
  • Ærlige mennesker, der afleverer fundne ting, findes alle steder.

Måske vil du også synes om:

Årets franske bogpriser 2018

La rentrée littéraire 2018 er ved at klinge af, og det samme er prisregnen. Her får du en oversigt over de syv største prisers romankåringer, til inspiration, til (jule)gaver eller bare til almindelig nysgerrighed.

Le Grand Prix du roman de l’Académie française

Efter to udvælgelsesrunder i det Franske Akademi proklamerede juryen den 25. oktober, at Akademiets store romanpris går til Camille Pascal for hans historiske roman L’Été des quatre rois (Plon). Med prisen følger 10.000€.

Romanens ramme er sommeren 1830 i Frankrig og de begivenheder, der følger i kølvandet på Les Trois Glorieuses, julirevolutionen. Den siddende konge, Charles X, er upopulær, og ønsker at hans barnebarn Henri d’Artois (Henri V) efterfølger ham på tronen. Han beder derfor sin søn, den retmæssige tronarving Louis-Antoine d’Artois (Louis XIX), om at træde til side. Men Henri d’Artois er blot 9 år gammel, og derfor overtager hertugen af Orléans tronen som Louis-Philippe. Romanen er et eksempel på den exofiction*), vi ser i litteraturen i disse år.

Prix Femina

Efter tre udvælgelsesrunder blev Prix Femina uddelt 5. november. Prisen for bedste franske roman gik til Le Lambeau af Philippe Lançon (Gallimard).

Lambeau betyder las eller stump (en lambeaux betyder i laser), og romanen er forfatterens egen fortælling om, hvordan han blev hårdt såret under angrebet på Charlie Hebdo 7. januar 2013, og hvordan han kæmpede sig igennem 15 operationer, der skulle genetablere den nederste del af hans ansigt. Det er fortællingen om hans rejse gennem hospitaler og om, hvordan musikken, litteraturen og de mennesker, der omgiver ham, hjælper ham igennem.

Prix Médicis

Juryens medlemmer brugte to udvælgelsesrunder på at finde frem til årets prismodtager. 6. november blev Prix Médicis tildelt Pierre Guyotat for romanen Idiotie (Grasset).

Idiotie er en selvbiografisk fortælling om forfatterens 18. til 22. år, fra 1959 til 1962. Som knap 18-årig stikker han af fra hjemmet i Lyon og til Paris, hvor han vil realisere sig selv som digter. Det er en hård periode, hvor han må sove under broerne i Paris, men hans iagttagelsesevne er uovertruffen, og romanen rummer en række beskrivelser af Paris, som byen var dengang.

I samme uge modtog den nu 78-årige Pierre Guyotat Prix Femina-juryens specialpris for sit samlede forfatterskab, og han har ligeledes modtaget Prix de la langue française 2018.

Prix Goncourt

Efter tre udvælgelsesrunder kårede juryen den 7. november romanen Leurs enfants après eux af Nicolas Mathieu (Actes Sud) som årets prismodtager. Med prisen følger en check på symbolske 10€ og uvisnelig hæder.

Romanen er en fortælling om fire teenagere i Udkantsfrankrig i 90erne. Der er krise i regionen, industrien lukker ned, og de fordriver sommeren med, hvad  teenagere nu kan finde på. Den første forelskelse. Kanoture. Rygning i smug. Musik. Ikke de store bekymringer om morgendagen. Romanen udspilles henover fire somre og på den triste baggrund af en egn, der er ved at blive hægtet af globaliseringen. Den er en stemme fra det dybe Frankrig, der føler sig overset og glemt.

Prix Renaudot

Få øjeblikke efter kåringen af Prix Goncourt var det Prix Renaudot, der blev offentliggjort. De to priser bliver traditionelt uddelt samme dag. Efter ligeledes tre udvælgelsesrunder besluttede Renaudot-juryen at tildele Valérie Manteau prisen for romanen Le Sillon (Le Tripode). Tildelingen var en overraskelse, da romanen var med i første runde, blev valgt fra og ikke var med i opløbet. Alligevel blev den hentet ind igen og fik tildelt årets pris.

Valérie Manteaus anden roman handler om en kvinde på strejftog i Istanbuls gader, på sporet af den armenske journalist Hrant Dink, der blev myrdet i 2007. Romanens baggrundtæppe er beskrivelserne af det sydende liv i Istanbuls gader.

Prix Décembre

Efter to udvælgelsesrunder blev Prix Décembre uddelt 8. november. Den gik til Michaël Ferrier for romanen François, portrait d’un absent (Gallimard). Med prisen og anerkendelsen følger 30.000€.

François, portrait d’un absent er forfatterens selvbiografiske fortælling om et livslangt venskab, der brat får ende, da vennen drukner. Da chokket har langt sig begynder minderne at vælte frem, og historien om deres venskab udfolder sig romanen igennem.

Prix Interallié

Den sidste af årets store priser blev uddelt 14. november. Le Cercle de l’Union Interalliée, der er en kreds af journalister, uddelte årets Prix Interallié til Thomas B. Reverdy for romanen L’hiver du mécontentement (Flammarion).

Romanen er historien om den unge teaterstuderende Candice, der i London skal spille hovedrollen i Shakespeares Richard III, i en opsætning med kun kvindelige skuespillere. Romanen foregår henover vinteren 1978-1979, hvor generalstrejker var ved at kvæle det britiske samfund. Candice forsøger at sætte sig ind i, hvem Richard III var, og hvordan han regerede. Undervejs i teaterprøverne møder hun en endnu ukendt Margaret Thatcher. Denne og andre begivenheder under denne britiske hiver du mécontentement (Utilfredshedens vinter) danner romanens baggrundstæppe. Udtrykket hiver du mécontentement er i øvrigt åbningsreplikken i Richard III og blev brugt af avisen The Sun til at betegne generalstrejkerne i 1978-1979.

—-

*) Begrebet er det modsatte af l’autofiction, der iscenesætter forfatteren selv i en (fiktiv) virkelighed. Exofiction er udadrettet, forstået på den måde at (ofte kendte) personligheder eller historiske begivenheder iscenesættes i en (fiktiv) virkelighed.

Måske vil du også synes om:

Franske film i biografen, december 2018

Julemåneden er over os, og Franske Film Mandages efterårsprogram synger på sidste vers. Nåede du ikke Cinematekets Proust-serie i november, så er muligheden der også i december. Det er blevet tid til månedens filmoversigt.

Franske Film Mandage

I dag, mandag den 3. december, kan du se filmen om det legendariske franske sangikon Barbara. Filmen beskrives som en ‘meta-biopic’, da det både er en film om sangerinden Barbara, men også en film om et kamerahold, der følger sangerinden. Filmen er instrueret af Mathieu Amalric, og i hovedrollerne ses blandt andre Mathieu Amalric og Jeanne Balibar. Se filmen i Øst for Paradis og Grand Teatret.

Mandag den 10. december er det Une saison en France, der er på plakaten. Filmen er instrueret af Mahamat-Saleh Haroun, og i de bærende roller ses blandt andre Aalayna Lys, Eriq Ebouaney og Sandrine Bonnaire. Se den i Øst for Paradis og Grand Teatret.

Film, der stadig spiller

Du kan stadig nå at se filmen Les Gardiennes (Vogterne), som var på FFM programmet i september. Filmen er instrueret af Xavier Beauvois, og i hovedrollerne ses blandt andre Nathalie Baye, Laura Smet og Iris Bry. Kun i Grand Teatret i København til og med onsdag.

Bemærk at flere af filmtitlerne, jeg nævner ovenfor, muligvis også spiller i andre, mindre biografer. Tjek en biograf nær dig.

Cinemateket

Cinematekets serie om Marcel Proust og hans gigantiske værk À La Recherche Du Temps Perdu (På Sporet Af Den Tabte Tid) fortsætter frem til 23. december. Cinemateket viser fire film og afholder seks foredragsarrangementer, der kaster lys over det monumentale værk og forfatteren selv.

Tirsdag den 18., fredag den 21. og søndag den 30. december kan du se Le Grand Bleu fra 1988. Filmen er instrueret af Luc Besson, og i hovedrollerne ses Jean-Marc Barr, Jean Reno, Rosanna Arquette, Paul Shenar og Sergio Castellitto.

God fornøjelse i biografmørket :)!

Måske vil du også synes om:

L’Atelier des Lumières

Den tredie af de nye ting, vi havde på programmet på årets Paristur, var l’Atelier des Lumières (du kan læse om den første her og den anden her). Det ligger i det 11. arrondissement lidt uden for de store turistområder, men det er i dén grad en omvej værd. Det er en totaloplevelse af kunst i en eksplosion af farver og indtryk.

“Øjjjj…” Vi blev begge stille, da vi kom ind i rummet. Farverne flød Read More

Måske vil du også synes om:

Når virkeligheden overgår fantasien

For godt et år siden postede en af mine Facebook-venner denne engelsksprogede artikel om et af de skjulte, magiske steder i Paris: Le Bureau des objets trouvés. Hittegodskontoret i Paris. Dengang prøvede jeg Read More

Måske vil du også synes om:

Franske film i biografen, november 2018

Der er guf i vente for dem, der holder af Marcel Proust og På Sporet Af Den Tabte Tid, og Franske Film Mandage har også perler på programmet. Det er blevet tid til månedens filmoversigt.

Franske Film Mandage

I dag, mandag den 5. november kan du se opfølgeren til kanonsuccesen fra 2008, Bienvenue chez les Ch’tis, når La Ch’tite Famille vises i Franske Film Mandage. Filmen er instrueret af Dany Boon, der også spiller med i filmen, sammen med blandt andre Laurence Arné og François Berléand. Se den i Øst for Paradis i Aarhus og Grand Teatret i København. 

Mandag den 12-november vises Mektoub my love: Canto Uno, instruktøren Abdellatif Kechiches længe ventede opfølger til Adèles liv. I hovedrollerne ses blandt andre Alexia Chardard, Lou Luttiau og Ophélie Bau. I Øst for Paradis og Grand Teatret.

Mandag den 19. november kan du se Normandie nue, instrueret af Philippe Le Guay. I hovedrollerne ses blandt andre François Cluzet, Toby Jones og François-Xavier Demaison. Se den i Øst for Paradis og Grand Teatret.

Mandag den 26 november spiller Le Collier rouge, der tager afsæt i romanen af samme navn af den franske forfatter Jean-Christophe Rufin. Filmen er instrueret af Jean Becker, og i hovedrollerne ses François Cluzet, Nicolas Duvauchelle og Sophie Verbeeck. BEMÆRK at filmen kun spiller i Grand Teatret.

Premierer i november

I torsdags havde filmen Les Gardiennes (Vogterne), som var på FFM programmet i september, ordinær premiere. Filmen er instrueret af Xavier Beauvois, og i hovedrollerne ses blandt andre Nathalie Baye, Laura Smet og Iris Bry. Se den i Øst for Paradis i Aarhus og Grand Teatret i København.

Bemærk at flere af filmtitlerne, jeg nævner ovenfor, muligvis også spiller i andre, mindre biografer. Tjek en biograf nær dig.

Cinemateket

Øst for Paradis i Aarhus har indledt et samarbejde med Cinemateket, og viser hver tirsdag nogle af filmhistoriens vigtigste værker og nye filmperler, der ellers ikke får dansk premiere. Der er også franske film imellem, og tirsdag den 13. november kan du i Øst for Paradis se Le Grand Bleu fra 1988. Filmen er instrueret af Luc Besson, og i hovedrollerne ses Jean-Marc Barr, Jean Reno, Rosanna Arquette, Paul Shenar og Sergio Castellitto.

I København er der også franske film på Cinematekets program:

Fra den 8 – 13. november vises den franske dokumentar Le Grand Bal. Det er historien om verdens største folkedansfestival i Auvergne, der dyrker de traditionelle folkedanse.

Fra 12. november og helt frem til 23. december er der guf for alle, der elsker Marcel Proust og hans gigantiske værk À La Recherche Du Temps Perdu (På Sporet Af Den Tabte Tid). Cinemateket viser fire film og afholder seks foredragsarrangementer, der kaster lys over det monumentale værk og forfatteren selv.

Tirsdag den 13. november kan du i serien ‘1. Verdenskrig’ se La grande Illusion fra 1937, instrueret af Jean Renoir. I hovedrollerne ses  Pierre Fresnay, Erich von Stroheim, Jean Gabin, Marcel Dalio og Julien Carette.

Lørdag den 17. november er Jean Gabin igen på plakaten, når Cinemateket i serien ‘Filmuniversitetet’ viser instruktøren Marcel Carnés hovedværk i den franske poetiske realisme Le Quai des Brumes (Tågernes kaj) fra 1938. Filmen præsenteres af Peter  Schepelern.

God fornøjelse i biografmørket :)!

Måske vil du også synes om: