Der er mange måder at vinkle en artikel på. Som regel gør jeg det stramt, så de vigtigste ting af interesse for jer læsere er i fokus. Det betyder også, at mange, mindre relevante ting bliver skåret fra. Eksempelvis hvordan vi kommer rundt. Men i dagens indlæg er vinklen netop, hvordan man kommer rundt i Paris. Med en kørestol. Jeg har tøvet længe med at skrive netop dette indlæg. Men vores første erfaringer med at komme rundt i Paris med en kørestol kan være en hjælp for andre, så derfor har jeg valgt at dele det med jer.

Efter et års tid med tiltagende problemer med balancen, fik jeg i september 2017 en ALS-diagnose. Jeg er efterhånden ret gangbesværet, og kan kun gå meget korte afstande med en rollator. Men jeg er ikke typen, der sætter mig hen i et hjørne og piver, og det er Kæreste heldigvis heller ikke. Så da vi indså, at en juletur til Paris kunne ville være mulig, hvis vi tog en kørestol med, så tog vi en kørestol med. Det kræver lidt ekstra planlægning (og, indrømmet, for mit vedkommende at sluge en pæn portion stolthed), men det er muligt.

Vi startede med at finde et hotel i nærheden af Les Halles. Af den simple grund, at Les Halles er togtrafikknudepunktet i Paris, og Kæreste skulle styre både mig i kørestolen og vores kuffert over kortest mulig afstand. På den måde fandt vi Le Relais des Halles kun 200 meter fra stationen. Deres handicapvenlige værelse i stueetagen var mindst lige så lækkert indrettet som hotellets øvrige 18 værelser og endnu et plus til den liste af parametre, vi synes hotellet scorer højt på.

Vores plan var oprindeligt at tage RER B toget fra Charles de Gaulle lufthavnen og ind til Les Halles. Langt de fleste stationer i RER-nettet er indrettede, så kørestolsbrugere også kan tage toget. Det kan man læse mere om på RATPs hjemmeside. Men vores fly landede i terminal 2G, som ligger et stykke fra lufthavnens RER station, og det ville kræve en bustransfer at komme dertil, så handicapassistancen, der hentede os i flyet, anbefalede, at vi tog en taxa i stedet. De holder få meter fra terminalens udgang. Den faste pris på en taxa fra CDG til centrum af Paris (højre Seinebred) er i øjeblikket 50€. (Sørg for at have aftalt prisen med chaufføren, inden turen starter.)

Den hundredårige metro i Paris er ikke indrettet til kørestolsbrugere. Med undtagelse af den nye linie 14, som har handicapadgang på alle stationer. Så vi havde planlagt weekenden efter, hvad vi kunne nå i gåafstand, hvad vi kunne nå med RER tog, og hvad vi kunne nå med metrolinie 14. Det er faktisk ret meget! Havde vi taget busserne med i planlægningen, kunne vi have nået endnu videre omkring.

Lørdag formiddag var vi i BHV Marais, der ligger i gåafstand fra Les Halles. Efter frokost tog vi metrolinie 14 til Gare Saint-Lazare, og hjulede ned til stormagasinerne på Boulevard Haussmann for at se deres juleudsmykning. Efter nogle timer der gik vi tilbage mod hotellet og ramte Rue Montorgueil i skumringen, hvor gadens julebelysning blev tændt. Vi holdt ind ved en café for at få noget vin chaud at varme os på.

Søndag tog vi RER linie A til Place de l’Étoile, og trillede stille og roligt hele vejen ned ad Champs-Élysées, ind og ud af butikker og med behørige pauser undervejs. Efter en god frokost fortsatte vi ned til Place de la Concorde og op til Madeleinekirken, med kig ind i både Village Royal og de dyre madbutikker i den nordlige ende af Place de la Madeleine. Især Fauchon er altid et besøg værd. Sidst på eftermiddagen var Kæreste blevet en smule træt i benene, så vi tog metrolinie 14 tilbage til Les Halles og hotellet.

Der er mange cafeer og restauranter i Paris, hvor det ikke er muligt at komme ind med en kørestol, men der er også mange steder, hvor det ER muligt at komme ind. Kvarteret omkring Les Halles og Rue Montorgueil er fyldt med restauranter i alle prisklasser. Vi spiste på Au Pied de Cochon og Rive Droite, og selvom begge steder er tætpakkede gjorde de plads til, at vi kunne komme ind med en kørestol.

Det var vores første rejse med kørestolen, og vi gjorde os en del erfaringer. Både de gode og de mindre gode. Det er for eksempel helt utroligt at opleve, hvor venlige og hjælpsomme vildtfremmede mennesker kan være. Og hvor meget det modsatte kan være tilfældet. Eller når man står på en RER-station, og den sidste elevator fra niveau -1 til gadeniveau ikke virker, og der ikke er en eneste servicemedarbejder i sigte… Jeg kan stadig, med støtte og stort besvær, tage nogle få trapper. Men det er ret hårdt og tager meget energi. Alternativet havde været, at vi havde været nødt til at tage RER-toget en station tilbage og håbe på, at elevatoren dér virkede.

Vi så kun to andre i kørestol hele den weekend. Vi havde et par stressede situationer, og det kræver lidt is i maven, men det er muligt – med lidt planlægning – at komme rundt i Paris med en kørestol.