Hvad en passioneret fransklærer kan sætte i gang

Der er altså noget med læger og fransk. Jeg har for eksempel haft en del af slagsen på mine franskhold i min tid som underviser på FOF.

Lige nu sker der ting og sager i Alliance française i København. Jeg har været ved at revne af nysgerrighed over, hvordan der er kommet så meget grøde i afdelingen, så Henrik Jørgensen, den nye président for Alliance française i København, har taget sig tid til at svare på mine spørgsmål. Og gæt engang: Nemlig. Han er også læge!

Hvornår blev du præsident for AF København?

Jeg blev valgt ind i bestyrelsen på den ordinære generalforsamling den 28. februar i år. Efterfølgende konstituerede bestyrelsen sig den 10. marts, hvor jeg blev valgt som formand. Ved samme lejlighed blev Marianne I. Carstensen valgt som kasserer. Øvrige medlemmer af bestyrelsen er Marie-José Caron og Arno Norske. For nyligt har vi endvidere indvalgt Helle Westring som bestyrelsessuppleant. Ved næste ordinære generalforsamling kan hun vælges som fuldgyldigt medlem af bestyrelsen.

Hvor stammer din interesse for det franske fra?

Det kommer faktisk af et tilfælde. Jeg har altid været meget interesseret i de eksakte videnskaber, matematik, fysik, elektronik, computer videnskab mm., hvilket jeg også bruger til dagligt i mit arbejde i laboratoriet som speciallæge i klinisk biokemi. I slutningen af 70’erne, da jeg gik i folkeskolen, tog jeg en række aftenkurser i sådanne fag på Københavns Kommunale Ungdomsskole. Et af disse hold blev imidlertid nedlagt, da der ikke var tilslutning nok. Jeg blev i stedet tilbudt et franskhold, hvilket jeg umiddelbart var meget skeptisk overfor, men ungdomsskolelederen fik mig overtalt. Og det var godt! Jeg fik en utrolig dygtig og entusiastisk fransklærer, Kurt Bengtsson hed han, og i løbet af ganske få gange var jeg aldeles accro. Sidenhen tog jeg på sprogskole i Cannes mellem 1. og 2. G og i Tours efter gymnasiet i starten af mit sabbatår. I starten holdt jeg sproget ved lige ved at læse mange bøger på fransk og jævnligt købeLe Monde på Hovebanegården. Langt de fleste ferier gik selvfølgelig også til Frankrig. Efter internettet er kommet, er der nu uendeligt mange muligheder for at læse, se og høre fransk. Jeg lytter fx hver dag til Radio France Internationale (RFI), hvor der er rigtig mange, interessante udsendelser.

Alliance française-afdelingerne bliver drevet af frivillige, der brænder for Frankrig og det frankofone. Frivillige, som ofte gør det i deres sparsomme fritid. Det er vist ingen hemmelighed, at landets ældste AF var tæt på at lukke for ikke så længe siden. Har I fået flere friske kræfter til?

Jeg ved ikke, om man kan sige, at AF København var tæt på at lukke, men det er rigtigt, at der manglede frivillige til fx bestyrelsesarbejdet. Endvidere var både medlemsantallet og antallet af aktiviteter gået noget ned ad bakke i forhold til tidligere tider. Det skyldes nok også, at tredje fremmedsprog, som fx fransk, generelt har fået det tiltagende svært i Danmark pga det engelske sprogs dominans. Når det så er sagt, findes der heldigvis stadigvæk mange mennesker, der interesserer sig for fransk sprog og kultur – også i København. For at finde disse er vi begyndt at bruge en række tiltag, selvfølgelig den klassiske bouche à oreille i relevante miljøer, men også betalte, boostede Facebookopslag, hvor man kan målrette modtagergruppen ud fra geografiske parametre (bosiddende i hovedstadsregionen) og interessemæssige parametre (fransk sprog, fransk kultur og Frankrig). Det har tredoblet vores medlemsantal siden årets begyndelse, og de nye medlemmer kommer fra alle aldersklasser og nationaliteter. Så ja – der er bestemt kommet friske kræfter til, og vi overvejer også at udvide antallet af bestyrelsesmedlemmer yderligere. Vi har flere andre idéer til at udbrede kendskabet til AF Købehavn (fx annoncer i magasiner som la FRANCE), men de er indtil videre på tegnebrættet.

I har fået lavet ikke bare en Facebookside for AF København, men også en, som samler hele netværket af AF-afdelinger på tværs af landet. Har I andre tiltag på bedding?

Det er rigtigt, at vi har lavet en ny Facebookside, kaldet Alliance française København, med vi har i mange år haft en Facebook side kaldet Alliance française de Copenhague. I forbindelse med udskiftningen i bestyrelsen skulle vi naturligvis også skifte administrator på Facebooksiden, og her var det af tekniske årsager lettest at oprette en helt ny Facebookside. Den kaldte vi så Alliance française København, for at den kunne adskille sig fra den hidtidige side.

Sammen med flere af de andre alliancer i Danmark har vi besluttet at forsøge os med en fælles Facebookside, Le réseau des Alliances françaises au Danemark, hvor vi kan samle alle vores arrangementsopslag, så medlemmerne og alle andre nemt kan få et overblik over, hvor og hvornår de finder sted – en slags katalog. Det er allerede så småt i hovedstadsområdet ved at give pote i form af medlemmernes deltagelse i andre alliancers arrangementer. Jeg håber, at dette vil brede sig så meget som muligt på tværs af landet, velvidende at geografien selvfølgelig sætter nogle grænser.

Et andet tiltag, vi har diskuteret, er muligheden for et fælles årsmøde, men det er også stadigvæk på tegnebrættet.

Her finder du Alliance française i København, og her den fælles Facebookside.

Måske vil du også synes om:

Oktoberfilm i biografen

Det er blevet efterår, og biografernes programmer flyder over med franske film. Franske Film Mandage er på banen igen, og Cinemateket viser film med blandt andre Jacques Brel. Det er blevet tid til månedens filmoversigt.

Franske Film Mandage

I dag, mandag den 2. oktober vises Ce qui nous lie (Vores vingård i Bourgogne), med blandt andre Pio Marmaï, Ana Girardot og François Civil. Filmen er instrueret af Cédric Klapisch. Spiller i Øst for Paradis i Aarhus og Grand Teatret i København. Filmen har ordinær premiere i begge biografer torsdag den 19. oktober.

Mandag den 9. oktober vises Les fantômes d’Ismaël, med Mathieu Amalric, Charlotte Gainsbourg og Marion Cotillard. Filmen er instrueret af Arnaud Desplechin. Spiller i Grand Teatret og Øst for Paradis

Så er der efterårsferie, og mandag den 23. oktober er det filmen Petit paysan, der er på programmet. Medvirkende er blandt andre Swann Arlaud, Sara Giraudeau, Bouli Lanners og Isabelle Candelier. Filmen er instrueret af Hubert Charuel. Filmen vises i Øst for Paradis og Grand Teatret.

Mandag den 30. oktober vises Chez nous, med blandt andre Emilie Dequenne, Catherine Jacob og Andre Dussolier i hovedrollerne.Filmener instrueret af Lucas Belvaux. I Grand Teatret og Øst for Paradis.

Der er ikke i skrivende stund links til filmene i Øst for Paradis, men hold øje med biografens hjemmeside.

Premierer

Efterårets første første film på FFM-programmet blev vist i mandags. Sage femme (Gensynet), med Catherine Deneuve og Catherine Frot i hovedrollerne, får ordinær premiere torsdag den 5. oktober i både Øst for Paradis og Grand Teatret. Filmen er instrueret af Martin Provost.

Torsdag den 26.oktober er der premiere i Øst for ParadisUn sac de billes (Flugten til Nice), med Dorian Le Clech, Batyste Fleurial, Patrick Bruel (jojo, sangeren!), Elsa Zylberstein og Bernard Campan. Filmen er instrueret af Christian Duguay.

Andre film, der stadig er på programmet

La fille de Brest (Kvinden fra Brest), der var forårets sidste film på Franske Film Mandages program. La fille de Brest er baseret på en virkelig historie, og havde fransk premiere i slutningen af november sidste år, hvor jeg skrev et indlæg om den. Filmen er instrueret af Emmanuelle Bercot, og danske Sidse Babett Knudsen spiller hovedrollen som lægen Irène Frachon. Se den i Øst for Paradis.

Paris må vente (Paris can wait) i Grand Teatret. Det er ikke en fransk film, men en film om en amerikansk kvindes tur i bil fra Cannes til Paris med en fransk mand (i to ord…) ved rattet. Med Diane Lane, Arnaud Viard og Alec Baldwin. Filmen er instrueret af Eleanor Coppola. Filmen spiller ihvertfald indtil 4. oktober.

Au nom de ma fille (I min datters navn) med Daniel Auteuil, Sebastian Koch, Marie-Josée Croze, Lila-Rose Gilberti og Emma Besson. Filmen er instrueret af Vincent Garenq og spiller i Øst for Paradis.

Dokumentarfilmen om Arlette Andersen: En historie vi aldrig må glemme, som jeg annoncerede på bloggens Facebookside 14. september, kan du stadig se i Øst for Paradis. Filmen vises næste weekend, 7.-8. oktober.

Cinemateket

I serien CPHPIX viser Cinemateket tirsdag den 3. oktober  Les fantômes d’Ismaël, med Mathieu Amalric, Charlotte Gainsbourg og Marion Cotillard. Filmen er instrueret af Arnaud Desplechin.

Også i serien CPHPIX vises fredag den 6. oktober Jusqu’à la garde med Denis Menochet, Léa Drucker, Thomas Gioria og Mathilde Auneveux. Filmen er instrueret af Xavier Legrand.

Ligeledes under CPHPIX vises søndag den 8. oktober Grandeur et décadence d’un petit commerce de cinéma af mesterinstruktøren Jean-Luc Godard.

I serien Ønskefilm viser Cinemateket fredag den 20. oktober Les enfants du paradis fra 1943, instrueret af Marcel Carné.

Lørdag den 21. oktober vises instruktøren Claude Berris film Le vieil homme et l’enfant fra 1967, med Michel Simon, Alain Cohen, Charles Denner og Luce Fabiole.

I serien om instruktøren Annett Wolf vises søndag den 22. oktober hendes film fra 1971 om sangeren Jacques Brel og hans verden. Filmen følges op med en Jacques Brel Soirée med film og middag tirsdag den 24. oktober.

God tur i biografen :)!

Måske vil du også synes om:

Alliance française i oktober 2017

Der er igen fuld fart på de danske Alliance française-afdelingers efterårsprogram. Måneden byder blandt andet på foredrag med en parisisk boghandler, film og et foredrag om de franske huguenotter. Og som jeg tidligere har sagt, så er AF-foredragene værd at køre efter. God fornøjelse!

København

Mandag den 2. oktober kl. 17.00 er der foredrag og debataften med Stéphanie Madsen, der er ved at skrive en bog om danskerne og dansk kultur. Læs mere om arrangementet på AF Københavns Facebookside.

Frederikshavn

Tirsdag den 3. oktober kl .19.30 holder journalist og forfatter Aase Nørrung foredrag med titlen Paris bag facaderne. Foredraget afholdes i samarbejde med Frederikshavn Bibliotek. Se mere her.

Haderslev

Onsdag den 25. oktober kl. 19.00 vises filmen Les Innocentes. Se kort resume af filmen samt tid og sted på afdelingens hjemmeside her.

Helsingør

Torsdag den 12. oktober kl. 19.30 er der foredrag ved lektor Kirsten Hermann Bjerre om de franske huguenotter, deres flugt fra Frankrig og deres indvandring i Danmark. Foredraget et på fransk. Mere om aftenens program her.

Fyn

Mandag den 2. oktober får afdelingen besøg af den parisiske boghandler Nathalie Iris, der vil præsentere nogle af de nyere franske forfattere. Læs mere om aftenens arrangement på afdelingens Facebookside her.

Tirsdag den 10. oktober kl. 19.30 er der arrangement på Svendborg Bibliotek (Svinget 1), hvor professor Morten Nøjgaard introducerer Emile Zolas Germinal fra 1885. Germinal er et epos om kulminen og arbejdets umenneskelighed. Hold øje med afdelingens Facebookside her.

Roskilde

Tirsdag den 3. oktober er der foredrag med professor Morten Nøjgaard. Emnet er Michel Houellebecq og hans roman Soumission. Mere information på afdelingens hjemmeside her.

Sønderborg

Tirsdag den 3. oktober er det AF Sønderborgs tur til at få besøg af den parisiske boghandler Nathalie Iris, der vil præsentere nogle af de nyere franske forfattere. Læs mere om tid og sted på afdelingens hjemmeside her.

Viborg

Torsdag den 5. oktober er den parisiske boghandler Nathalie Iris nået til Viborg på sin turné rundt til Alliance française afdelingerne. Nærmere information om foredraget i Viborg her.

Aabenraa

Søndag den 8. oktober vises en fransk film med franske undertekster. Hvilken er (endnu) ikke oplyst på afdelingens hjemmeside. Der er gratis adgang, og tilmelding er ikke nødvendig.

Mandag den 23. oktober er der vinsmagning fra Bourgogne og omegn. Tilmelding senest 20. oktober.

Læs mere om tid og sted for begge arrangementer på afdelingens hjemmeside her.

Aarhus

Onsdag den 4. oktober er det Aarhus’ tur til at få besøg af den parisiske boghandler Nathalie Iris, og

Tirsdag den 31. oktober  er der foredrag ved Charlotte Eriksen Montiel fra det franskbaserede firma Catamaran om Finurligheder i det franske sprog.

Begge arrangementer foregår på Folkestedet i Carl Blochsgade. Læs mere her.

God weekend :)!

Måske vil du også synes om:

Det royale slot i Blois

“Hvad er det for en lyd?”

Vi stod på Place du Château i Blois og kiggede på slottets smukke renæssancefacade med rytterstatuen af Louis XII.

Der lød endnu en hvæsen bag os.  Læs mere

Måske vil du også synes om:

3 ting, du (måske) ikke vidste om Paris

Jeg har skrevet rigtig mange indlæg om Paris gennem tiden.

Både personlige oplevelser derfra, og mere kuriøse historiske indlæg, når jeg er faldet over en skæv vinkel. Her får du links til tre tidligere indlæg. Et giver en helt anden vinkel på Louvres kolonnade, et andet fortæller om en statue ved en af Seine-broerne, som ellers mest er kendt for at være det sted, prinsesse Diana blev dræbt i en bilulykke. Og vidste du, at Seinen ikke er den eneste flod, der løber igennem Paris?

God læselyst :)!

Perrault – Eventyr og arkitektur

Le Zouave ved Pont de l’Alma

Paris’ hemmelige flod

Måske vil du også synes om:

La rentrée littéraire 2017 #2

Her er tre af efterårets romaner, jeg holder øje med. De er alle tre eksempler på den exofiction, der er fremme i litteraturen, og de er alle tre med på alle de 1. selektions lister, der indtil nu er offentliggjort (Renaudot, Goncourt, Médicis og Femina).

Un certain M. Piekielny af François-Henri Désérable (Gallimard)

Monsieur Piekielny er omtalt i den fransk-litauiske forfatter Romain Garys erindringer La promesse de l’aube. Heri fortæller Romain Gary, hvordan han som barn i Vilnius fik besked på af naboen, at når han mødte store personligheder, skulle han fortælle dem, at “i Store-Pohulankagade i Wilno [Vilnius], boede hr. Piekielny…” Den 30-årige forfatter François-Henri Désérable tog på research i Vilnius for at se, om han kunne finde den Monsieur Piekielny, som Romain Gary aldrig undlod at nævne overfor de store personligheder, han mødte på sin vej. Findes Monsieur Piekielny eller er han en fiktiv karakter? Det er bogens store spørgsmål.

La disparition de Josef Mengele af Olivier Guez (Grasset)

La disparition de Josef Mengele er en roman, der følger i fodsporet på dødslægen fra Auschwitz, Josef Mengele, fra han flygter til Sydamerika efter 2. Verdenskrig til hans død på en strand i Brasilien i 1979. Olivier Guez’ research får rosende ord med på vejen af blandt andet Fnacs bogekspedienter. På forlagets hjemmeside (se linket ovenfor), kan du se og høre Olivier Guez fortælle om arbejdet med bogen.

Nos richesses af Kaouther Adimi (Seuil)

I 1936 åbnede Edmond Charlot en lille boghandel og forlag i Algeriets hovedstad Algier, der blev kaldt Nos vraies richesses. En af de første tekster, han udgav, var af den dengang ukendte forfatter Albert Camus. Disse virkelige begivenheder danner udgangspunktet for den fransk-algierske forfatter Kaouther Adimis roman Nos richesses. I 2017 skal en ung studerende tømme og male en gammel boghandel i Algier, fordi den skal laves om til en butik, der sælger beignets. En roman om litteraturens rolle i livet – og i Algeriet.

Måske vil du også synes om:

Fransk Caribien

Du har sikkert set billederne af de totale ødelæggelser på Saint-Barthélemy og Saint-Martin. Dem, som blev så hårdt ramt af orkanen Irma i sidste uge.

I foråret 2016 lavede jeg en serie indlæg om det oversøiske Frankrig, og blandt indlæggene var en gennemgang af de franske områder i Caribien. Det var de to nordligste øer i de franske Antiller, der blev ramt direkte af orkanen. Guadeloupe og Martinique ligger et stykke sydligere, og de gik fri denne gang.

Det er derfor, at den franske rednings- og genopbygningsindsats udgår fra Guadeloupe. Militær og redningsmandskab var allerede på plads og klar på Guadeloupe, da Irma ramte Saint-Barthélemy og Saint-Martin.

Præsident Macron besøgte området i denne uge for at besigtige skaderne, der løber op i milliarder.

Her får du et tilbageblik på de indlæg, jeg skrev sidste år om de franske Antiller, og en oversigtsartikel om det oversøiske Frankrig. Har du lyst til at læse om de andre oversøiske områder, så finder du dem via menuen øverst på siden, under punktet De franske regioner.

God læselyst og god weekend :)

Det oversøiske Frankrig

Saint-Barthélemy

Saint-Martin

Martinique

Guadeloupe

Måske vil du også synes om:

Carnac – en forhistorisk gåde

Det er faktisk Jørgen Leths skyld.

Den dag, vi udforskede den vestlige side af Morbihangolfen og Quiberon-halvøen, kørte vi fra hovedvejen og ind forbi den lille landsby Carnac. Fordi Jørgen Leth havde slæbt Hans Pilgaard dertil på deres charmerende rundtur i ‘Mit Frankrig’ programmerne sidste år. Eller var det forrige år. Det kan jeg ikke helt huske.

Men når vi nu var i området, så skulle vi altså forbi og kigge.

Det er bare for mærkeligt med de sten.

Forestil dig, at mennesker i forhistorisk tid ved manuel kraft alene har placeret alle de mange tusind sten. Fra små sten, som vejer få hundrede kilo, til kæmpestore bautasten, der vejer flere tons. I kilometerlange, helt lige linier.

Det var først i 1700-tallet, at man begyndte at interessere sig for deres oprindelse. Myten om, at det var romerske soldater, der var blevet forvandlet til sten, blev afløst af en tese om, at de var af keltisk oprindelse. Nogle mente, det var druider, der udøvede deres troldkunster ved midnatstid. Andre, at det var resterne af et tempel.

I 1847 var en ung Gustave Flaubert på gennemrejse i Bretagne med vennen Maxime le Camp, og de besøgte også Carnac. I rejsedagbogen Par les champs et par les grèves (kapitel 5) beskriver de området, og de var ikke synderligt imponerede: “Les pierres de Carnac sont de grosses pierres” (“Carnac-stenene er nogle store sten”).

Tolv år tidligere havde en ung Prosper Mérimée været i Carnac som inspecteur-général des monuments historiques de France. I kapitlet Erdeven, Carnac i sin rejsedagbog Notes d’un voyage dans l’ouest de la France, der er et uddrag af hans rapport til M. le ministre de l’intérieur, beskriver han myten om soldaterne, der bliver forvandlet til sten og afviser den som noget sludder. Istedet fremfører han de to mest fremherskende hypoteser på den tid: at nogle mener, det er store gravmæler, andre, at det er et kæmpestort tempel for en religion kaldet ofiolatri (slangedyrkelse).

Men hvorom alting er: Den dag i dag ved arkæologerne ikke, hvad stenene er udtryk for. De mere end mandshøje bautasten ved Menec, der størrelsesmæssigt bliver mindre og mindre, og Kermarios kæmpestore stendysser, der igen bliver mindre og mindre, jo længere østpå man går, er dateret til omkring år 4000 f.v.t. Man har fundet gravhøje i området, men stenenes opstillinger har ikke noget at gøre med hverken sol, måne eller stjerners stilling på himlen. I dag er tesen, at de lange rækker af sten markerer en form for grænse – både fysisk og spirituelt.

Men man ved det ikke med sikkerhed.

I dag er de marker, som stenene står på, hegnet ind. Og det er kun i lavsæsonen, eller på de guidede ture i højsæsonen, at turisterne får lov til at gå ind på de indhegnede områder og komme helt tæt på.

Det praktiske

Det er ganske gratis at gå en tur ved markerne med stenene. Der er parkeringspladser ved det nyanlagte informationscenter, eller langs vejen – hvis der er plads. Både ved Menec og længere østpå ved Kermario og Kerlescan er der parkeringspladser.

En guidet tur rundt blandt stenene koster fra 6€ (voksenbillet). Der er også en del information at hente på de informationsskilte, der er opstillet rundt omkring.

Det lille turistfuttog, som snart sagt enhver turistattraktion med respekt for sig selv har, og som de også har i Carnac, kører rundt i hele området. Det koster 7,50€ for en voksenbillet.

Der er ikke behov for den helt store planlægning, hvis man vil besøge de mystiske sten. Det er nok at køre forbi, stille bilen og gå en tur langs markerne. Og lade sig undre…

Måske vil du også synes om:
daube de boeuf

Efterårsmad

Nå. Så skal jeg da lige love for, det blev efterår.

Det plejer som regel at vise sig her i huset ved, at jeg får akut lyst til suppe og simremad, så jeg har hentet opskriften på den franske løgsuppe frem igen, og i weekenden skal vi have daube de boeuf.

Hvis du ikke allerede har prøvet de lækre (og nemme!) opskrifter, så får du dem her.

Soupe à l’oignon

La Daube de boeuf

God weekend og bon appetit :)!

Måske vil du også synes om:

La rentrée littéraire 2017

Sommeren er ved at være forbi, selv for franskmændene. Det betyder til gengæld, at efterårets franske bogsæson står for døren.

Efter et ret sløjt bogsalg i foråret, der ifølge en professor ved universitetet i Paris blot er en bekræftelse af en uskreven regel om, at litteraturen har trange kår i månederne op til et præsidentvalg, ser det således ganske anderledes ud her efter den franske sommerferie er slut: 581 nyudgivelser er på vej de kommende uger, hvoraf 390 er franske, og 81 af disse er debuterende forfattere. Tallene sidste år var 363 franske nyudgivelser, heraf 66 debutromaner. Med andre ord: En rigtig pæn fremgang i forhold til sidste år. Det er tilsyneladende ikke hos de franske forlag, at krisen kradser.

Ifølge Livres Hebdo er l’exofiction et af nøgleordene dette efterår: Begrebet er det modsatte af l’autofiction, der iscenesætter forfatteren selv i en (fiktiv) virkelighed. Exofiction er udadrettet, forstået på den måde at (ofte kendte) personligheder eller historiske begivenheder iscenesættes i en (fiktiv) virkelighed. Det så vi eksempelvis i efteråret 2015 med romanen La septième fonction du langage, hvor Roland Barthes’ død blev genstand for en fiktiv politiefterforskning, eller med kunstnerromanerne fra efteråret 2016, hvor blandt andre Monet og van Gogh blev omdrejningspunktet i semifiktive fortællinger.

Store og veletablerede forfattere som Amélie Nothomb og Eric-Emmanuel Schmitt er som hvert år at finde blandt de mange nyudgivelser, men noget tyder på, at vi skal kigge andre steder efter årets coups de coeur. Allerede nu er de første forfattere udtaget til de endelige udskilningsløb hos juryerne for Prix Renaudot og Prix Goncourt, der traditionelt følges ad. I går offentliggjorde Goncourt-juryen de 15 romaner de har udtaget til deres første runde, mens Renaudot-juryen allerede i mandags offentliggjorde de 17 romaner og 4 essays til deres første runde.

På begge juryers lister finder vi følgende fem romaner: La disparition de Josef Mengele af Olivier Guez (Grasset), La serpe af Philippe Jaenada (Julliard), L’art de perdre af Alice Zeniter (Flammarion), Nos richesses af Kaouther Adimi (Seuil) og Un certain M. Piekielny af François-Henri Désérable (Gallimard).

Den franske Rentrée littéraire strækker sig til langt ind i november. Efter alle udgivelserne i august og september kommer alle bogpriserne i oktober og november.

Der er julelys i øjnene på de frankofile litteraturelskere :)!

Måske vil du også synes om: