Høflighed på fransk

IMG_0197

Franskmændene kan noget med høflighed. Det er noget, der går uendelig lang tid tilbage, det der med formerne. Helt tilbage til før Ludvig XIV og galanterierne ved hoffet i Versailles i slutningen af 1600-tallet. Det er ‘merci’, ‘s’il vous plaît’, ‘pardon’ og ‘excusez-moi’ hele tiden. Og den der er ved at lære fransk finder meget hurtigt ud af, at det især er vigtigt at kunne sine bøjninger i 2. person flertal. Den med -ez endelsen. Fordi man på fransk siger ‘De’ (vous) meget mere end man gør på dansk. Her i landet er det vel nærmest kun Majestæten, man er Des med…

I Frankrig siger man som udgangspunkt vous til alle, man ikke kender. Som udgangspunkt. Der er undtagelser. Jævnaldrende og folk, der er yngre end en selv er tvivlstilfælde, hvor man lige skal stikke en finger i jorden og finde ud af, hvad der er passende. Men selvfølgelig: et barn siger man ikke vous til. Med mindre det er en kongelig. Og sådan nogen har de jo ikke mere i Frankrig.

Men i princippet er det altså alle, og især ældre mennesker, man er ‘vous’ med. Og hvis man som dansker forsøger sig med det franske i Frankrig, er det en god ide at bruge ‘vous’ konsekvent, og lade den indfødte franskmand tage beslutningen om at være dus. Det er ikke mere end en generation eller to siden, at selv ægtefæller sagde De til hinanden, og i dag kan man stadig opleve, at svigerbørn siger ‘vous’ til deres svigerforældre.

Og så er det jo også altid godt – og vigtigt – at huske at sige ‘s’il vous plaît’, som man på engelsk siger ‘please’. Vi har ikke den samme vending på dansk, og det falder os generelt sværere at formulere en venlig og høflig forespørgsel.

Hvis vi i Danmark skal igennem en menneskemængde forsøger vi at komme igennem uden at mase alt for meget. Men vi siger ikke ‘undskyld’ til højre og venstre på vejen igennem… Hvis man i Frankrig skal igennem en menneskemængde – eller bare en større gruppe – er det magiske ord ‘pardon’. Man kan faktisk pardon’e sig hele vejen gennem mængden, og nærmest umærkeligt åbner der sig en sti. Jeg har prøvet det flere gange, og det virker.

Jeg oplever generelt, når jeg kommer hjem til Danmark efter et stykke tid i det franske, at det føles lidt fattigt. På tiltalemåden, altså. På høflighedsmåden. Tiltaleformen er nok en af de største kulturforskelle mellem Danmark og Frankrig. Et eller andet sted handler det jo om respekt for hinanden.

Mange danskere oplever dog, at franskmændene er enormt Uhøflige… Måske fordi vi i Danmark ikke er vant til høflighed på samme måde, og derfor falder igennem, når vi alligevel forsøger os på fransk. Men man kommer langt med et ‘excusez-moi’, et ‘s’il vous plaît’ og et ‘pardon’ på rette tid og sted. Og et smil, selvfølgelig!

Hvad er din oplevelse? Kunne vi danskere lære noget om høflighed af franskmændene, eller synes du de bare er vildt uhøflige overfor udlændinge?