Holger Danske

Det er den 14. juli i dag, Frankrigs nationaldag. Det er en national fridag som vores Grundlovsdag, men med en del flere festligheder end vi er vant til: En stor militærparade på Champs-Elysées (3 timers direkte transmission på Tv5 Monde, anyone?), og over hele Frankrig vil der være baller, byfester og nogle seriøse fyrværkerishows sidst på aftenen.

Tourfeltet har ramt Pyrenæerne. Dagens etape slutter i La-Pierre-Saint-Martin ved den spanske grænse, ikke så langt fra bjergpasset Roncesvalles – eller Roncevaux, som  det hedder på fransk. Bjergpasset var scene for et af de mest berømte slag under Frankernes konge, Karl den Store (Charlemagne) i 778 e.v.t. Et slag som er blevet udødeliggjort i La Chanson de Roland, Rolandskvadet, et helte-epos på vers fra ca. 1060.

For at beskytte sin by Saragoza mod frankerhæren ønsker saracenerkongen Marsile at indgå en fredstraktat med Karl den Store. Karl vælger at sende sin svoger Ganelon for at forhandle traktaten med Marsile. Men Ganelon er fyldt med had mod Roland, Karls nevø, fordi Karl favoriserer Roland. Ganelon indgår en forræderisk aftale med Marsile, der lader som om han accepterer fredsaftalen. Da Karl den Stores tropper trækker sig tilbage er Roland leder af bagtroppen, der falder i saracenernes baghold i bjergpasset Roncevaux. Roland og hans tro følgesvend Olivier bliver begge dræbt under slaget. 

Roland havde nået at tilkalde hjælp fra Karl den Store og hæren, men da Karl når frem er ikke blot Roland og Olivier døde, men også et stort antal saracenere og frankere. For at hævne Roland slår Karl de resterende saracenere på flugt. Efter slaget bliver Ganelon dømt til døden for sit forræderi.

Lederen af fortroppen for Karl den Stores hær hedder Ogier le Danois, eller på dansk: Holger Danske.  Det er første gang, han optræder nogen som helst steder i litteraturen, men bestemt ikke den sidste. I bogen Ogier le Danois dans les littératures européennes fra 1969 kortlægger professor i romanske sprog Knud Togeby figuren Holger Danskes tilstedeværelse i adskillige europæiske tekster op gennem århundrederne, fra Rolandskvadet til et heltekvad med Holger Danske som hovedperson, La Chevalerie d’Ogier, til tekster fra den spanske og italienske middelalderlitteratur, en roman om Holger Danske i den tidlige franske renæssance og helt op til de danske guldalderdigtere og modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig. Det er et imponerende stykke gravearbejde, der er lagt for dagen.

Overleveringen af de franske og latinske heltekvad til Skandinavien sker i det 13. århundrede, hvor Karlamagnús Saga nedskrives på oldnordisk. Hermed gør også fortællingen om Holger Danske som en af Karl den Stores riddere sit indtog i Skandinavien. Det var dog først med de danske guldalderdigteres romantisering af ham, særligt B. S. Ingemann og H. C. Andersen, at historien om Holger Danske, der sover i kasematterne under Kronborg og vågner til dåd når landet stander i våde, tog form.

I dag kører feltet fra Tarbes til La-Pierre-Saint-Martin ved den spanske grænse