Om tog og mobiliteten i 1800-tallet

Claude Monet - Gare saint-Lazare (1877) tog mobilitet

Claude Monet – Gare saint-Lazare (1877)

Monet-udstillingen på ARoS gøres der en del ud af togets rolle i udviklingen af impressio-nisternes malemåde og mulighed for at komme ‘på landet’. Og det er også en revolutionerende transportform der udbredes i Europa op gennem 1800-tallet, som har alt at gøre med opfindelsen af dampmaskinen i England i slutningen af 1700-tallet og udviklingen af de dampdrevne loko-motiver.

I Danmark åbnede den første jernbanestrækning mellem København og Roskilde i 1847, og først i 1862 åbnede den første strækning i Jylland, mellem Århus og Randers. Men selvom man var tidligt ude i Frankrig med at få anlagt jernbanestrækninger, var man alligevel bagefter i forhold til England og Belgien. Selvom de første planer for jernbanedrift blev forelagt Napoléon allerede i 1814 kom man ikke videre på det tidspunkt. Delvist på grund af Napoléons nederlag ved Waterloo, men også fordi det franske vejnet var veludviklet, og man dertil havde nettet af floder og kanaler, der blev brugt som transportnet. Men i 1831 blev den første jernbanestrækning for betalende passagerer åbnet mellem Lyon og Saint-Étienne, og derfra fortsatte udviklingen med stadig større fart. I 1848 var der jernbanestrækninger primært fra Paris til Normandiet, mod grænsen til Belgien og mod syd til Orléans. I 1870’erne var det meste af Frankrig forbundet af jernbanen.

Det er jo ikke fordi folk ikke rejste, før dampmaskinen blev opfundet og jernbanenettet blev anlagt. Varestrømme og handelsruter eksisterede allerede på tværs af grænser og oceaner før jernbanens fremkomst. Men det gjorde at verden blev mindre, fordi man kunne rejse hurtigere og komme længere væk. Opfindelsen af dampmaskinen førte også til udviklingen af dampskibene, og dermed også de store oceangående passagerskibe. Det har jeg skrevet lidt om her.

Så man kan godt sige, at udviklingen af de moderne transportformer er en af de bagvedlig-gende årsager til udbredelsen af impressionismen, så kunstnerne kunne komme ud i landskaberne og ud til kysten, og Paul Durand-Ruel, der var kunsthandleren og galleriejeren bag mange af de impressionistiske udstillinger, kunne udstille i New York i 1886.

Vi skal også ud at rejse her på bloggen. Læs med, når vi i morgen tager til Korsika.

Måske vil du også synes om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *