Det var en stor fornøjelse at se Monet – Lost in Translation udstillingen på ARoS i lørdags, og jeg skal helt sikkert ind og se den igen, for at få flere detaljer med.
Der er imidlertid een ting, der har undret mig siden: Hvorfor valgte Monet at drage i eksil under den fransk-tyske krig i 1870-1871? Krigen varede kun få måneder fra juli 1870, over fransk-mændenes endelige nederlag i september 1870 ved Sedan i Champagne-Ardenneregionen til januar 1871, hvor fredsaftalen blev underskrevet. Hvorfor fandt han det nødvendigt at flygte fra en så kortvarig krig? Forklaringen viser sig at være ret nærliggende: Ved krigens udbrud var han nygift og knap 30 år gammel. Han ønskede ikke at blive indkaldt til krigstjeneste, og drog i eksil i London.
Heldigvis, fristes man næsten til at sige. For eksilet i London bliver et afgørende vendepunkt i hans karriere. Her møder han ikke blot kunsthandleren, den franskfødte Paul Durand-Ruel, der ud-breder kendskabet til de impressionistiske malere ved at udstille dem i sine gallerier i London og Paris, og senere New York. Han stifter også bekendtskab med de engelske landskabsmalere, og in-spireres i særlig grad af William Turner, lyset i hans billeder og hans måde at male tågen ved Themsen på.
Inden han rejser hjem til Frankrig igen, opholder Monet sig i ca. fire måneder henover sommeren 1871 i Zaandam nord for Amsterdam i Holland. Ikke lang tid, skulle man mene, men længe nok til at han får malet omkring 25 malerier og skitser. Og længe nok til at have gjort et uudsletteligt indtryk på byen, så der i dag eksisterer en fond – Claude Monet in Zaandam – der arbejder på at udbrede kendskabet til Monets korte men produktive ophold i byen. Og ser man på de malerier fra perioden som hjemmesiden viser, er det tydeligt at Monets værker er kommet et skridt nærmere den impressionistiske stil, der får sit “officielle” startskud året efter, i 1872, med maleriet Impression Soleil levant.
Resten er, fristes man til at sige, historie….
Seneste kommentarer