Monsieur Chocolat

Monsieur Chocolat

Filmatiseringen af historien om den første sorte klovn i Frankrig, Chocolat, havde Danmarkspremiere i torsdags, og jeg var i Øst for Paradis i Aarhus for at se den. Det er en vellykket fortælling, der er munter på overfladen men dybt sørgelig i de underliggende lag.

Vi møder Chocolat i et hensygnende, omrejsende cirkus, hvor han spiller en vild afrikansk stammehøvding. Det var dengang, cirkus levede af at fremvise ‘freaks’, altså mennesker der var afvigende fra normalen, både i højde, drøjde, hudfarve und so weiter… Klovnen Footit er mødt op for at forsøge at få et job som klovn. Hans egen karriere er for nedadgående. Han ser Chocolat optræde, og får ideen til en duo – den hvide klovn sammen med en sort. Deres første optræden er en fiasko, men de finder rytmen og bliver lynhurtigt en dundrende succes. Så meget at direktøren for det prestigefyldte Nouveau Cirque i Paris hyrer dem. I La Belle Epoques mondæne Paris trækker de fulde huse, og successen vil tilsyneladende ingen ende tage. Vi som biografpublikum griner sammen med det mondæne cirkuspublikum i filmen, når Footit og Chocolat laver deres sketches og slapsticknumre i manegen.

Men under den glitrende overflade af succes ligger temaer som racisme, spillegæld, koloniherrementalitet, ulighed, narkotikamisbrug (dengang hed stoffet opium og laudanum), og et menneskes ønske om blive set som menneske, og ikke som en hudfarve. Chocolat vil mere end at være den hvide klovns prügelknabe, mere end at være den sorte klovn der får los bagi aften efter aften. På toppen af deres succes afbryder Chocolat samarbejdet med Footit. Han har ambitioner, og ansporet af sit livs kærlighed, sygeplejersken Marie, prøver han kræfter med det seriøse teater i rollen som Shakespeares Othello, den sorte maurer.

Den hvide klovn Footit er realisten og overleveren, hvis malede røde klovnemund hænger mere og mere i mundvigene efterhånden som filmen (og årene) skrider frem. Chocolat er den opstigende stjerne, en grim ælling der bliver en smuk svane der vil opleve det hele, tager verden ind og ender med at brænde vingerne og falde til jorden i glemsel. Omar Sy som Chocolat og James Thiérrée som Footit komplementerer hinanden formidabelt som den sort-hvide duo.

Filmen følger Chocolat, fra han møder den hvide klovn Footit til han dør i Bordeaux, fattig og glemt. Den følger ikke den rigtige Chocolats livsforløb slavisk, og tager sig nogle digteriske friheder undervejs i forhold til den autentiske historie. Det er set før og må siges at være forventeligt, når et autentisk livsforløb skal koges ned til spillefilmslængde. Det ændrer heller ikke ved at fortællingen er vellykket og filmen i den grad er værd at gå ind og se.

Historien om den sorte klovn Chocolat blev hentet ud af glemslen efter at historikeren og sociologen Gérard Noiriel fra EHESS i Paris (École des Hautes Etudes en Sciences Sociales) skrev bogen Chocolat, clown nègre : l’histoire oubliée du premier artiste noir de la scène française, der blev udgivet i 2012 på forlaget Bayard. Siden var Noiriel med til at skrive et teaterstykke om historien om den første sorte klovn i Frankrig, og det er den historie der nu er blevet til en film.

Monsieur Chocolat spiller i Grandteatret i København, Øst for Paradis i Aarhus, i flere mindre biografer rundt om i landet samt i nogle af Nordisk Films biografer.

Billede: Fra Wikimedia Commons

Måske vil du også synes om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *