En online-artikel på det franske nyhedsmedie Les Echos i sidste uge fortalte historien om den danske arbejdskultur, og forsøgene på at indføre den i franske afdelinger af danske virksomheder.
For mange franskmænd lyder ordene “gå hjem fra arbejde kl. 17”, tillid til og respekt for medarbejderne, værdsættelse af arbejdsindsatsen, en flad og ikke-hierarkisk virksomhedsstruktur og indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse som sød musik i ørerne. Det er den model for det daglige arbejde, som de danske virksomheder forsøger at indføre i deres franske filialer.
Artiklen introducerer også det danske ord arbejdsglæde for sine franske læsere, men sjovt nok bliver det ikke oversat for de franske læsere. Mig bekendt er det at ønske andre God arbejdslyst noget meget dansk.
I artiklen interviewes en række direktører i franske afdelinger af danske virksomheder. Direktørerne er både danskere, som har fået arbejdsmodellen ind med skolemælken så at sige, og franskmænd som har været på kurser i moderfirmaet i Danmark for at lære, hvordan man gør. Det er ledere fra virksomheder så forskellige som Velux, Oticon, NNE Pharmaplan, BoConcept og Flying Tiger, der er blevet interviewet. En enkelt dansker, Elisabeth Sandager, der står i spidsen for det franskejede kosmetikbrand Helena Rubinsten, fortæller i artiklen, hvordan hun forsøger at indføre den danske arbejdskultur i sin daglige ledelse.
Danskeren Malene Rydahl, som har boet i Frankrig i mange år og som i 2014 udgav bogen Heureux comme un Danois (Lykkelig som en dansker), hjælper de franske ledere med at få den danske arbejdskultur indført, for det er ikke altid lige enkelt at få medarbejderne med på ideen. I den franske arbejdskultur er der ifølge artiklen meget hierarki, stive arbejdsnormer og kontrol.
De to medarbejdere “på gulvet”, som arbejder i en dansk virksomhed i Frankrig og som er blevet interviewet til artiklen, står for hver deres holdning til, hvordan det er at arbejde under “danske forhold”. Den ene er meget glad for det, og fremhæver beslutningsfriheden og netop den gensidige tillid mellem kollegerne, mens den anden ved siden af at fortælle om de gode sider også irriteres over den evindelige danske konsensusmentalitet – vores hang til at være enige og ikke hæve stemmerne for meget. Og netop dén med konsensusmentaliteten har jeg hørt før, ikke bare fra franskmænd men også fra det hollandske islæt her på matriklen.
Det er en interessant artikel om kulturforskelle mellem det danske og det franske arbejdsmarked, og om, hvordan de danske virksomheder forsøger at indføre den flade, danske struktur på et meget hierarkisk indrettet, fransk arbejdsmarked. Men med til historien hører også, set fra den danske side af hækken, at selvom strukturen fungerer i Danmark, og den danske arbejdsglæde er højere end i resten af Europa (artiklen henviser til en undersøgelse lavet af Stepstone i 2012), så har den her i landet også en bagside. Vores danske arbejdsmarkedsmodel, “flexicurity-modellen”, gør det nemmere for arbejdsgiverne både at hyre og fyre, og uanset hvor meget ligestilling, flad struktur, tillid og respekt der måtte være på en dansk arbejdsplads, så vil der være danske medarbejdere der ikke tør åbne munden af frygt for en fyreseddel. Måske af samme årsag står fagforeningerne stærkt på det danske arbejdsmarked.
Billede: Pixabay.com
Seneste kommentarer