Franske film i biografen, oktober 2018

Så blev det oktober, og den bedste mulighed for at se franske film denne måned er at gå i biografen om mandagen til Franske Film Mandage. Det er blevet tid til månedens filmoversigt.

Franske Film Mandage

I dag, mandag den 1. oktober, kan du se filmen Place publique med Agnès Jaoui og Jean-Pierre Bacri i hovedrollerne. Filmen er instrueret af Agnès Jaoui og havde fransk premiere i april i år. Spiller kun i Grand Teatret.

Mandag den 8. oktober er det Plaire, aimer et courir vite, der er på FFM programmet. I hovedrollerne ses Vincent Lacoste, Pierre Deladonchamps, Denis Podalydès og Adèle Wismes. Filmen er instrueret af Christophe Honoré. Spiller kun i Grand Teatret.

Mandag den 15. oktober er det uge 42 og efterårsferie.

Mandag den 22. oktober kan du se La Mélodie, instrueret af Rachid Hami og med Kad Merad, Samir Guesmi og Renely Alfred i hovedrollerne. Spiller både i Øst for Paradis og Grand Teatret

Mandag den 29. oktober vises dokumentarfilmen Wine Calling, instrueret af Bruno Sauvard. Se den i både Øst for Paradis og Grand Teatret.

Premierer i oktober

Torsdag den 4. oktober får Aurore (Aurore: 50 somre) ordinær premiere. I hovedrollerne ses Agnès Jaoui, Thibault de Montalembert og Pascale Arbillot. Filmen er instrueret af Blandine Lenoir. Se den i Øst for Paradis og Grand Teatret.

Bemærk at flere af filmtitlerne, jeg nævner ovenfor, muligvis også spiller i andre, mindre biografer. Tjek en biograf nær dig.

Cinemateket

en enkelt fransk film bliver det i Cinemateket i oktober:

Filmen Place publique med Agnès Jaoui og Jean-Pierre Bacri i hovedrollerne, der også bliver vist i forbindelse med Franske Film Mandage, vises torsdag den 4. oktober. Filmen er instrueret af Agnès Jaoui.

God fornøjelse i biografmørket :)!