Jacques Jouet: På…/…En

ANMELDELSE (og lidt til…)

Jacques Jouets digtsamling På…/…En er en hyldest til Aarhus, til byrummet og til aarhusianerne. Det er en fortættet og fascinerende fortælling om digterens 9 dage i Aarhus, og den fortjener at få langt mere opmærksomhed, end det er tilfældet i øjeblikket.

Jeg er født i Aarhus. Har trådt mine barnesko i Aarhus. Festet i byen i gymnasieårene i 1980erne. Vist byen frem for tilrejsende familie. Venner. Gæstende kolleger. Mine børn er født her. Jeg har brugt og set og oplevet Aarhus på mange forskellige måder gennem et halvt århundrede. Jeg mener faktisk at kende Aarhus som min egen bukselomme.

Og alligevel formår en udefra kommende franskmand at vise mig byen fra en helt anden vinkel.

Jacques Jouets digtsamling En…/ …På, der blev udgivet i november 2016 ved en reception på Aarhus Litteraturcenter på Godsbanen i Aarhus, er 101 digte om hans oplevelser og observationer af Aarhus og byens rum, skrevet under et 9 dages ophold i foråret 2015. De 101 digte blev sendt til 101 tilfældigt udvalgte aarhusianere.

Jeg er – indrømmet – ikke den store poesifan, så jeg læste de 101 digte som Jouets kondenserede, sammenhængende fortælling om sine ni dage i Aarhus. Læst på den måde får man som læser en række fortættede øjebliksbilleder af byen, set med helt friske og udefra kommende øjne: Udsigten fra vinduet i lufthavnsbussen. Det første indtryk af byens røde mursten. Lyden af mågerne. Indtryk på havnen. Besøg hos den franske boghandel i Klostergade. Betragtning af en mariehøne. Den klikkende lyd ved et fodgængerfelt. Godsbanen. Hus Forbi sælgerne. Undren over Aa og Å. På cykel i Aarhus. Isbjerget på Aarhus Ø. De 101 kuverter, der skal adresseres i hånden. På Trøjborg. Stenhuggeriet på hjørnet af Carl Blochsgade og Thorvaldsensgade. Bazar Vest. Gule rapsmarker.

Og mange andre, kondenserede indtryk af byen.

Læst som en fortættet historie om ni dage i Aarhus kan langt de fleste være med i læsningen af digtsamlingen og blive fascineret af at få præsenteret byen fra en helt anden vinkel.

Og alle, der har deres daglige gang i Aarhus’ byrum, eller bare holder af byen, burde faktisk læse den.

–

Men når man er fransk digter og forfatter med tilknytning til den litterære, franske OULIPO-bevægelse (OULIPO er en forkortelse for OUvroir de LIttérature POtentielle – Værksted for potentiel litteratur), er intet overladt til tilfældighederne, og de litterære og digteriske spidsfindigheder står i kø for at blive afsløret af de læsere, der holder af litterære og dybtgående analyser. Når et værk har en forfatter fra OULIPO som afsender, kan man være helt sikker på, at der er indlagt flere benspænd og måske også noget matematik i værket. Samtidig har disse (skjulte?) benspænd utvivlsomt givet oversætteren, lektor i fransk ved Aarhus Universitet Steen Bille Jørgensen, grå hår i hovedet.

Jeg spurgte Steen tidligere på ugen, om det har været en udfordring at oversætte digtene – og hvad der var det sværeste? Her er, hvad han svarede:

Oversættelse af poesi er altid vanskeligt! Hos Jouet er den store udfordring rytmen og en mild ironi, pince-sans-rire. For mig var tidsrammen (”la contrainte temporelle” [den tidslige binding. JOV]) til gengæld en hjælp. Jeg måtte følge forfatterens rytme så godt som muligt, da digtene skulle sendes med brev-post til Aarhus-borgere. Det lykkedes indenfor en måneds tid.

Sidenhen redigerede jeg mine oversættelser til bogudgivelsen i modsætning til forfatteren, der stort set ikke rørte et komma i det franske. Den største vanskelighed var ”la contrainte formelle” [den formelle binding. JOV], som jeg simpelthen måtte opgive at overholde. Det handler om quenine-formen – baseret på sextine-formen fra det XII årh. – der er afgørende for længden af såvel digtene (antal strofer) og verselinjerne (antal stavelser)… Her kom jeg til kort, og måtte prøve at ramme rytmen med mere på gehør i forhold til det danske.

JOV: Da jeg modtog mit eksemplar af bogen, måtte jeg selv sprætte den op, ligesom i ‘gamle dage’. I digt nr. 13 nævner Jouet selv det med at skulle sprætte en ny bog op.  Er det af økonomiske årsager, at læseren selv skal sprætte bogen op? Eller er det med fuldt overlæg fra Jouets side?

M.h.t. bogobjektet og siderne der ikke er sprættet op; oplever jeg den løsning som en form for reference til at digtene er tilegnet en person og i første omgang blev sendt til vedkommende med posten. Bogen skal således sprættes op som et traditionelt brev, og læseren gøres opmærksom på både bog-objektet og det arbejde, der ligger i lay-out, omslag m.m. På den måde markerer udgivelsen både en høj grad af konceptuel, kunstnerisk bevidsthed og en sanselig æstetisk kvalitet.

…

Trods de sproglige bindinger fra Jouets side er oversættelsen dog særdeles vellykket, og det er mit indtryk at det må være op til den enkelte læser, hvor meget vedkommende vil dykke ned i de dybere, litterære lag. Digtsamlingen kan som sagt fint læses ‘blot’ som en fortættet fortælling om Aarhus uden de litterære mellemregninger, og alle, der holder af Aarhus og/eller bor i byen, skulle unde sig selv læseoplevelsen af byrummet fra en helt anden vinkel.

Tilbage står min undren over, hvorfor denne fine, charmerende og (for en indfødt aarhusianer) fascinerende digtsamling til og om Aarhus ikke ligger alle steder, der overhovedet har noget med det europæiske Kulturhovedstadsår at gøre? Det litterære projekt FRESH EYES, som er et samarbejde mellem Litteraturcenter Aarhus, Galleri Image og Aarhus Billedkunstcenter, er en del af kulturåret i Aarhus, og Jouets digtsamling er en del af FRESH EYES projektet. Det kulminerer til efteråret, hvor Jacques Jouet efter sigende kommer til byen igen. Men hvorfor vente med markedsføringen af digtsamlingen, der udkom i november 2016? Aarhus Litteraturcenter oplyser, at bogen kan købes i de aarhusianske boghandler eller via Aarhus Litteraturcenter, men der er ikke oplyst en pris. En googlesøgning viser, at den vejledende pris ligger på 175 kr.

Institut français i København lancerer digtsamlingen ved at bringe et digt om dagen de kommende måneder. Det er også en måde at læse digtsamlingen på. Et digt om dagen. Jeg synes, at man får mest ud af at læse den som en sammenhængende fortælling om byrummet i Aarhus.

En…/…På, Jacques Jouet (2016). Udgivet på forlaget Jorinde og Joringel. Digtsamlingen indeholder både den franske originalversion og den danske oversættelse.

PS: Jeg håber, nogen i udgivelseskredsen har tænkt på at sende Hendes Majestæt Dronningen et eksemplar. Jeg er sikker på, at hun vil sætte stor pris på det!