“Jeg vil gerne se gangbroen over Rhinen”, sagde jeg til Ægtefælle, da vi begyndte at planlægge, hvad vi skulle se i Strasbourg, “- og katedralen, helt sikkert katedralen!” Jeg har noget med katedraler – måske mest fordi det er fænomenale bygningsværker fra en tid, hvor man byggede med håndkraft. Og derfor så meget mere imponerende. “Jeg synes også, vi skal gå en tur i La petite France kvarteret”, sagde han.
Problemet lå mest i, at vi ikke havde tid nok til at se det hele i Strasbourg, for vi havde kun en uge, og der var mange ting i Alsace, vi også gerne ville nå at se.
Der er et utal af broer over Rhinen, der danner grænsen mellem Frankrig og Tyskland. Selv sporvognene, der kører mellem Kehl og Strasbourg, har deres egen bro. Gangbroen, der er en gang- og cykelbro mellem Kehl og Strasbourg, hedder officielt Passerelle des Deux Rives, men kaldes også Passerelle Mimram efter arkitekten Marc Mimram. Den er fra 2004 og blev bygget i forbindelse med et internationalt blomstershow, som Kehl og Strasbourg afholdt. På både den franske og tyske side er en park. Broen blev opført som et symbol på fred og samarbejde hen over grænsen, og er lidt af et tilløbsstykke for både turister og indbyggere.
Dagen efter tog vi ind til Strasbourg centrum for at gå på opdagelse. Katedralens enlige spir kan ses på meget lang afstand, og da vi endelig stod foran den, var vi ved at brække nakken for at se toppen af spiret. 143 meter højt er det. Kun katedralen i Rouen overgår Notre Dame de Strasbourg i højden.
Der var kø ved indgangen, fordi folk holdt afstand. Men også fordi der stod en medarbejder og sørgede for, at alle uden undtagelse bar mundbind og fik sprittet hænder ved den stander med sprit, de stod ved.
Som altid bliver jeg lidt grebet af ærefrygt, når jeg kommer ind i en af de store katedraler. Der er noget ved de kæmpestore kirkerum og højden til loftets hvælvinger, der gør en ydmyg. Alle de normale stole og bedeskamler var sat ind i et kapel i sideskibet, og der var sat almindelige træstole op til kirkegængerne. Det så umiddelbart ud, som om de stod med almindelig afstand, men da vi kom nærmere kunne vi se, at det kun var tilladt at sidde på hver tredje stol…
Til højre for højalteret står en af katedralens hovedattraktioner, det astronomiske ur. Uret er faktisk katedralens tredje af slagsen. Det første kan dateres til midten af 1300-tallet og kan i dag ses på Musée Rohan i Strasbourg. Det andet astronomiske ur stod færdigt i 1571 og blev taget ud af brug året før den franske revolution. Det nuværende astronomiske ur er skabt med Renæssancens stil som forbillede og stod færdigt i midten af 1800-tallet.
Strasbourgs katedral ligger på Grande Île, der er centrum i det historiske kvarter. I det sydvestlige hjørne af Grande Île ligger La petite France kvarteret, Strasbourgs gamle farver- og møllerkvarter. Alt er i gåafstand i det historiske centrum, og det tog cirka et kvarter at gå fra katedralen til La petite France. Vi fulgte floden Ill, og kort før slusen kunne man komme helt ned langs vandet og gå hen over slusen.
“Se turistbåden!”, sagde Ægtefælle og pegede. En fladbundet turistbåd, som dem vi kender fra Paris, var på vej gennem slusen. På begge sider var der mindre end 20 centimeters afstand mellem bådens ræling og slusens kant. “Det er en trænet skibsfører, det der!”
Da vi nåede over slusen begyndte de smalle, brostensbelagte gyder og bindingsværkshusene for alvor, og vi fortsatte helt ned til Barrage Vauban, der ligger overfor Ponts Couverts med de karakteristiske tårne. På den nordlige side af Ponts Couverts satte vi os for at få en øl på en bar med udendørs servering under et flere hundrede år gammelt træ, der lå lige ned til kanalen. Træet dækkede terrassen så godt, at da der kom et regnskyl trak vi først ind under markisen ved baren, da det for alvor begyndte at regne.
“Det er noget pebret”, sagde Ægtefælle. Vi var ved at undersøge, hvor i Strasbourg man får den bedste choucroute, for jeg havde hele ugen insisteret på, at vi ikke kørte hjem, før jeg havde fået choucroute i Alsace. Men det var søndag aften, og ikke alle restauranter var åbne. Der var fine anmeldelser på to restauranter i La petite France kvarteret, men vi havde en fornemmelse af, at prisen var skruet i vejret netop på grund af beliggenheden. 28€ alene for en choucroute hovedret. I stedet fandt vi en lille restaurant tæt ved katedralen, der også havde gode anmeldelser. Her fik vi en 3-retters menu for 32€, og det var nok den mest klassisk franske menu jeg længe har fået. Foie gras til forret, en overdådig omgang choucroute og crème brûlée til dessert. Den madoplevelse var jeg høj på et par dage.
Bagefter gik vi en tur op til katedralen, der lå badet i aftensol. De rosa sandsten glødede i aftensolens varme lys. Det var en helt anden oplevelse, end da vi første gang så den i gråvejr.
Hvad er incontournable at se i Strasbourg, hvis man kun har en dag? Vi nåede ikke EU-kvarteret, Palais Rohan (det gamle bispesæde lige ved katedralen, der i dag er museum), eller et af de andre museer i byen. Men det gør heller så meget. Charmen ligger helt klart i det historiske centrum, kvarteret La petite France, midtbyens gader og stræder, katedralen… og maden.
Seneste kommentarer