“Se sejlbåden derude,” sagde jeg og pegede ud i indsejlingen til Morbihangolfen.
Kæreste havde travlt med kameraet, men kiggede alligevel op. Sejlbåden gik for både sejl og motor så det ud til, men alligevel kom den ikke rigtig nogen vegne. “Strømmen er også helt enorm stærk lige nu, se dernede,” sagde han.
Vi stod på en klippe en 10-15 meter over havet ved Port Navalo, den østlige side af Morbihangolfens udmunding. Under os dannede vandet store strømhvirvler flere steder tæt ved kysten, og det var tydeligt at se, at der var rigtig meget vand på vej ud af den smalle indsejling. Det fossede nærmest ud. Vi blev enige om, at sejlbåden måtte være fanget i den voldsomme, udgående strøm. “Det må være tidevandet, der er på vej ud”, sagde Kæreste.
Den kraftige strøm, der opstår ved ebbe og flod i Morbihangolfens munding, er en af de kraftigste tidevandsstrømme i Europa. Vandet i den cirka 300km2 store bugt (20 km fra øst til vest og 15 km fra nord til syd) skal ud og ind ad en kun cirka 1 km bred munding. Det sker med en hastighed på omkring 9 knob – eller 16,66 km i timen. Og det var det, vi var vidne til den dag, vi stod ved fyret i Port Navalo og kiggede over til Kerpenhir, mundingens vestlige punkt.
På grund af det kraftige tidevand bliver golfens indre kystområder nærmest tørlagt ved ebbe, og har mange steder karakter af sumpe eller dyndhuller. Længere ude i golfen ligger de mange småøer, hvoraf nogle er tilgængelige for motorkøretøjer ved lavvande.
Om formiddagen var vi kørt fra vores lille, hyggelige hotel i Noyalo på den østlige side af golfen, for at udforske la presqu’île de Rhuys – halvøen, der udgør den sydøstligste del af Morbihangolfen. Det var en af de dage, hvor vi slog gps’en fra og kørte efter kort, eller bare på fornemmelsen og udsigten til vand.
Efter nogle timers strejftog langs den indre, østlige del endte vi ude ved Port Navalos lille havn. Herfra går der turbåde rundt i golfen, eller ud til øerne langs kysten. I havnelejet kan man også gå et stykke langs kysten, og se tværs over udmundingen til Kerbenhir.
Vi tog et billede med telelinsen tværs over udsejlingen, inden vi begav os tilbage langs Atlanterhavskysten. På vejen spiste vi en sen frokost ved Pointe du grand Mont med en fabelagtig udsigt ud til øerne i Quiberonbugten.
Pointe du Grand Mont med udsigt langs kysten
Et par dage tidligere havde vi udforsket den vestlige del af golfens indre kyst, og fundet små hyggelige havne og marinaer. Der ligger mange af den slags små marinaer i Morbihangolfens mange krinkelkroge. Saint-Goustan, som mest af alt ligner en pittoresk pirathavn, er en af dem. Den ligger godt gemt af vejen i det allerinderste af den nordvestlige del af golfen ved byen Auray. Turisterne er henvist til at parkere højt oppe over byen og gå ned ad en lang, ret stejl vej, der ender i den mest charmerende lille havnefront, der er lukket for biler.
Vi gik langs med havnefronten, drejede om et hjørne, og stod pludselig på en lille plads omgivet af bindingsværkshuse. Var der kommet en sørøver omkring hjørnet med klap for øjet, træben og en papegøje på skulderen, var vi ikke blevet den mindste smule overraskede. Smalle, brostensbelagte stræder førte op i landsbyen og afslørede små listige restauranter.
Den dag endte vi ved Kerbenhir, golfudmundingens vestlige punkt. Nogle meter ude i vandet står en statue af en kvinde, der løfter et barn op i skulderhøjde. De vinker begge mod horisonten – måske vinker de til deres far og ægtemand, der er på vej på havet? Vi tog et billede med telelinsen tværs over indsejlingen og aftalte, at når vi stod ovre ved Port Navalo et par dage senere, ville vi tage et billede den modsatte vej.
Pointe de Kerbenhir med telelinse fra Port Navalo
Port Navalo med telelinse fra Pointe de Kerbenhir
…og Port Navalo fotograferet fra Pointe de Kerbenhir uden telelinse
Vi brugte et par dage på bare at udforske Morbihangolfens indre kystområder og kystlinien ud mod havet. Vi så rigtig mange sejlbåde i golfen, kitesurfere langs kysten, badende strandgæster på de langstrakte hvide strande og rige muligheder for bådudflugter til øerne i og udenfor golfen. Der er masser at lave i og omkring Morbihangolfen til en aktiv oplevelses- og badeferie – og efter en uges hedebølge i Loiredalen var vi lykkelige for, at der ikke var helt så varmt som ved Middelhavet.
Seneste kommentarer