To franskarrangementer

Fransk forår franskarrangementer

Jeg har tidligere skrevet om Fransk Forår her, og nu er det ved at være tæt på. Både lørdag og søndag, dog særligt lørdag klokken 10-22, er der liv og glade (fransk)dage på Folkestedet i Aarhus. Der vil være fransk mad, kunst, musik, loppemarked og et væld af andre aktiviteter over de to dage. Jeg har netop været i kontakt med koordinator Søren Krogh Rasmussen der bekræfter, at der vil være franske veteranbiler foran Folkestedet fra middagstid.

Der er gratis adgang til det hele, undtagen den franske viseaften lørdag med Claude Chichon og hans franske trio. Den kan du købe billetter til på Folkestedets hjemmeside her, hvor du også kan læse meget mere om de to franskdage i Aarhus den kommende weekend. Så er det bare at bede om dejligt forårsvejr.

De frankofile i København og omegn skal ikke snydes. Fredag d. 10. juni og lørdag d. 11. juni bliver der slået et stort telt op ved Torvehallerne i København, hvor stadeholdere vil sælge af deres franske produkter og give smagsprodukter. Du kan finde arrangementets Facebookside her, og hvis du har lyst, kan du (gen)læse, hvad jeg skrev om de franske butikker i Torvehallerne her, her og her.

Og de franske fristelser fortsætter i København den følgende uge, hvor en række københavnske restauranter sætter fokus på fransk mad, og man kan købe billet til en tre-retters menu. Den seneste Dining week blev afholdt i februar, og mon ikke der snart kommer nye opslag med information om den kommende, der ifølge deres hjemmeside bliver afholdt i uge 24 (13.-19. juni).

Ses vi på lørdag i Aarhus?

Måske vil du også synes om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *