Aske Munck: Den rystede Republik

BOGANBEFALING

Aske Muncks Den rystede Republik, der udkom kort før julen 2020, er 6 maggi-terninger, der forsøger at komme rundt om den franske spleen og forklare, hvad det er, der går skævt i Frankrig. Munck graver ned i den franske folkesjæl, og det er der kommet en spændende og informativ bog ud af. Så længe man holder sig for øje at Munck er journalist og ikke historiker.

I sit forord anfører Munck, at han har beskæftiget sig med franske forhold i 25 år (de sidste 10 år som Weekendavisens korrespondent i landet) og ynder at tale med franskmænd fra alle samfundslag for at få et nuanceret billede af forholdene. Det billede håber han at kunne fremkalde i løbet af bogens seks kapitler.

Politik

Munck lægger i første kapitel ud med at analysere det politiske miljø i Frankrig, eller rettere: Franskmændenes længsel efter den stærke, samlende præsident, og trækker tråde tilbage til blandt andre Napoleon (den 1.) og ikke mindst Charles de Gaulle. Det historiske perspektiv er mildt sagt en grovskitse, mens Muncks analyse af præsidenterne fra Mitterrand og frem til Macron står stærkest. Det er fortællingen om magtfuldkomne præsidenter og præsidentkandidater, der for forbløffende fås vedkommende handler som de lover – deraf den voksende politikerlede i Frankrig. Analysen af Emmanuel Macron versus Marine le Pen frem til præsidentvalget næste år er også ganske spændende.

Er det Globaliseringens skyld?

I 2. kapitel kommer vi omkring den franske økonomi og ditto arbejdsmarked, og hvorfor det franske arbejdsmarkedssystem er fastlåst og stift, samt hvorfor de fleste regeringers forsøg på reformer er løbet delvist ud i sandet. (Hint: Som de fleste med kendskab til Frankrig vil vide, demonstrerer franskmændene før de forhandler.) Kapitlet kommer også omkring det store paradoks, der ligger i franskmændenes angst for globaliseringen sat overfor det faktum, at nogle af verdens største og internationale virksomheder er franske.

Rapport fra Udkantsfrankrig

Igen bliver globaliseringen brugt som forklaringsramme, når Munck analyserer den efterhånden uoverstigelige kløft mellem den velbjærgede (etnisk) franske middelklasse og livet i de socialt belastede ghettoer i specielt den nordøstlige del af Paris. Og der er noget om snakken,  for mens veluddannede etniske franskmænd har kunnet télétravailler under pandemien, har de lavtlønnede ansatte i servicefagene fra forstæderne måttet tage på arbejde, typisk med den offentlige transport. Og hvor nyuddannede med franskklingende navne ikke har de store problemer med at søge jobs, finder der en slags systemisk racisme sted for de nyuddannede, der har arabisk/mellemøstligt klingende navne. De sidstnævntes jobansøgninger bliver ofte ikke engang læst, ifølge Munck, men ryger direkte i papirkurven. Det medfører en hjerneflugt, hvor de veluddannede af anden etnisk herkomst søger til udlandet for at få arbejde.

Også kløften mellem Paris og provinsen kommer under lup, og vi får forklaringen på, hvad der startede De Gule Vestes oprør, og hvorfor det blev (og kan blive igen…) så omfattende.

Frankrig og Religion

De fleste forbinder det verdslige Frankrig med republikanske værdier, der går tilbage til adskillelsen af Kirke og Stat i 1905. Men ifølge Munck ligger kernen i den franske verdslighed et andet sted, nemlig i grundskolernes undervisning. Det understreges også, skriver han, i at den række terrorangreb, der startede med angrebet på Charlie Hebdo, kulminerede med drabet på skolelæreren Samuel Paty i oktober 2020. Det er i grundskolerne, at eleverne undervises i de republikanske – verdslige – værdier og borgerrettigheder, og samme sted at lærerne må lægge øre til trodsige elevers religiøse eller politiske overbevisninger.

Så hvorfor er det, at islamisterne har set sig så tossede på de franske republikanske værdier? Den analyse, der også kommer omkring den politiske korrektheds blinde vinkel for problemerne, udfolder Munck henover resten af kapitlet, og det er både informativt og oplysende.

Er den franske kultur, maden og sproget for nedadgående?

Det spørgsmål bliver besvaret i femte kapitel, der ligeledes stiller fransk og amerikansk kultur op mod hinanden. Det er spændende betragtninger, der bliver udfoldet, for det er nærmest som at sammenligne æbler og bananer. Muncks melding er iøvrigt, at de alle tre – kulturlivet, maden og det franske sprog – lever i bedste velgående!

Frankrigs rolle – og plads – i verden

Det var ikke mindst de Gaulles ihærdige indsats efter 2. Verdenskrig, der fik Frankrig placeret på en fremtrædende plads på verdensscenen og i genopbygningen af Europa. Men hvor står landet i dag? Ganske fornuftigt, mener Munck. Efter Brexit er den europæiske balance ændret, Frankrig står stærkt og har ressourcerne til at gå ind i fremtidens globale virkelighed, hvis altså liiige politikerne kan blive noget mere troværdige og få slået bro over den dybe, sociale kløft, få skabt noget sammenhængskraft og – ikke mindst – få befolkningen med på vognen. Det bliver et i særklasse spændende præsidentvalg, Frankrig står overfor i 2022!

Lykkes Muncks forehavende så?

I sit forord håber Munck at kunne videregive det nuancerede billede af forholdene, han har fået gennem sine mange år som korrespondent i Frankrig. Og ja, jeg synes helt sikkert, det lykkes for ham.  Man skal blot holde sig for øje at Munck er journalist, ikke historiker. Bogens helt klare styrke ligger i analyserne af Frankrigs nutidige forhold, men de gange, det er nødvendigt at gribe til de historiske forklaringer, bliver det lidt tyndbenet eller meget grovskitseret, enkelte gange grænsende til det faktuelt forkerte. Men det er småting i det samlede billede. Bogen er et must at læse for enhver, der gerne vil blive klogere på de komplekse problemer, der rører sig i Frankrig.

Aske Munck Den rystede Republik – Hvad i alverden er der galt med Frankrig? 160 sider (Forlaget 28B). Mit eksemplar er købt i Den franske Bogcafé.