“Se sejlbåden derude,” sagde jeg og pegede ud i indsejlingen til Morbihangolfen.
Kæreste havde travlt med kameraet, men kiggede alligevel op. Sejlbåden gik for både sejl og motor så det ud til, men alligevel kom den ikke rigtig nogen vegne. Read More
En af de allerførste artikler, jeg skrev til bloggen tilbage i juni 2015, var om Monets have i Giverny. Der er sket en del siden, jeg var der sidst i år 2000, og siden bloggen startede. Der er også sket en del med kvaliteten af de digitale billeder. Her får du et indlæg om vores besøg i haven den 14. juli i år. Read More
Det er det samme hvert år. Vi ankommer på ferie fra de køligere, nordiske temperaturer og er ikke vant til en regulær hedebølge. Kæreste har ellers fuldstændig styr på det med vejret på sin iPhone. Alligevel startede vi ud med lange bukser og t-shirt den morgen. Da vi steg ud af bilen på den store parkeringsplads ved Chambord slottet mærkede vi med det samme, at det var et virkeligt dårligt tøjvalg. Klokken var knap 11, og termometret havde allerede rundet de 30 grader. Read More
“Måske er det den næste afkørsel?” sagde Kæreste.
Vi var tæt på Charles de Gaulle lufthavnen og vi vidste, at hvis vi skulle omkring Paris uden at skulle helt ind omkring inderste périphérique, hvor vi uundgåeligt ville havne i en motorvejskø, så skulle vi snart dreje fra.
“Jeg fik ikke tjekket op på det inden vi tog hjemmefra”, sagde jeg. “Prøv at dreje fra her, så ser vi, hvad der sker”.
Vi havnede i lufthavnens virvar af veje. En kæmpestor Airbus 380 taxiede over en bro, netop som vi kørte under den.
Faktisk var vi helt inde og runde terminal 1’s afgangshal. Kæreste svovlede noget om franskmændenes inkonsistente skiltning, men pludselig var der skilte mod Vallée de la Marne og A104, og jeg huskede, at det var A104, vi skulle følge.
Vi havde kun kørt på La Francilienne een gang før, da vi kom sydfra og skulle hjem. Og det er nogle år siden og var på anbefaling af en lokalkendt franskmand. Så hukommelsen var noget rusten.
La Francilienne er en fire-sporet motor(trafik)vej, der går rundt om Paris et stykke længere ude end den inderste ring, som de fleste, der skal videre syd for Paris, er tvunget til at tage. Fordi gps’en siger, det er den korteste vej. Og fordi det virker som det mest logiske, hvis man kigger på et kort. Der er bare lige det ved det, at man nemt kan miste en time ved at holde i kø der.
La Francilienne øst om Paris er en omvej på godt 50 kilometer, altså godt en halv times ekstra køretid. Og indrømmet: Min indtegning af ruten på kortet ovenfor virker som en kæmpestor omvej. Men det er altså ikke helt så galt. Og det er omvejen værd, for at slippe for risikoen for at sidde i en uendelig kø med en blanding af andre ferierejsende, der følger deres gps, og alle de lokale parisere, der dagligt benytter la périphérique.
Så kommer du nordfra på A1 mod Paris og skal rundt om byen for at komme videre sydpå, så skal du dreje fra ad A104 lige efter Charles de Gaulle lufthavnen. Den fortsætter øst om Paris, og bliver på et tidspunkt til N104, der rammer A10 sydvest for Paris ved Janvry.
Kommer du nordfra og skal mod vest – for eksempel Normandiet eller Bretagne – så kan du tage N104 mod vest lige FØR lufthavnen.
Vi fandt vej ud fra lufthavnen ved at slukke for gps’en og følge skiltene istedet. En halv time senere ramte vi motorvej A10, og kunne fortsætte mod Orléans og Beaugency, vores første stop på ferien.
God weekend :)
Vores tur til Frankrig har på mange måder været en anderledes oplevelse denne gang.
Normalt har vi allerede booket – eller i det mindste planlagt – ferie allerede i starten af året. Det er typisk en ferielejlighed et sted i Frankrig, og en så tidlig booking giver os masser af tid til at planlægge, hvad vi skal se, og læse op på sagerne inden vi tager afsted. Og eventuelt bestille billetter til seværdigheder online på forhånd for at slippe for lange billetkøer.
Sådan har det ikke været denne gang.
Vi skulle jo have været til Singapore i august, men den tur blev aflyst ret sent. Så vi har faktisk været totalt på bagkant med det meste. Det eneste, der var på plads, da vi kørte på ferie, var vores overnatninger. Der var ingen ledige ferielejligheder, men det kan faktisk lade sig gøre at finde små, hyggelige franske hoteller i de små byer til samme døgnpris som en ferielejlighed eller et mobilhome på en campingplads. Selv i højsæsonen. Og vi oplevede det som mere fleksibelt, fordi man ikke er tvunget til at booke en uge ad gangen fra lørdag til lørdag. Vi har boet på tre forskellige hoteller på 12 dage.
Vi har haft en minimal planlægning af, hvad vi skulle se og opleve denne gang.
Det eneste, jeg på forhånd havde dikteret, var to slotte i Loiredalen og Monets have i Giverny. Og jo, Bretagne var også på programmet, men vi havde ikke på forhånd udset os, hvad vi skulle opleve. Det har givet plads til ture ud i det blå, hvor vi har pakket en frokostkurv og kørt afsted, uden på forhånd at vide, hvad dagen ville bringe. Det har givet plads til at sidde en eftermiddag i skyggen af en stort piletræ og bare betragte Loirefloden løbe forbi og en fiskehejre, der fangede fisk. Det har givet plads til at finde flere af de små, charmerende havne og marinaer i Morbihan-golfen. Det har også givet plads til at opdage steder, som vi måske ikke havde fundet, hvis vi havde fulgt turistbureauernes anbefalinger. Flere gange slog vi gps’en fra og kørte efter kort i stedet.
Vi har spist aftensmad på små restauranter, hvor de lokale også kommer. Det er altid en oplevelse, og noget vi som regel gør et par gange i løbet af en ferie, men ikke hver aften. Og det var, da jeg stod i Leclercs hypermarked i Vernon i sidste uge, at det gik op for mig, at selvom det har været dejligt at bo på hoteller og køre fra sted til sted uden den store planlægning, så har jeg savnet een ting denne gang:
Jeg har savnet at lave mad af alle de lækre råvarer, man finder på de franske markeder og i de franske supermarkeder. Jeg har savnet at stå ved slagteren og vælge et godt stykke kød, eller at have en overflod af grøntsager at vælge imellem. At finde en god ost, eller at vælge mellem ferskner, fire slags nektariner, friske kirsebær, abrikoser og andre eksotiske frugter til dessert. At kunne købe charcuterie til aperitiffen, eller vandre op og ned af tyve meter køledisk, fordi der er så mange yoghurter og desserter at vælge imellem.
L’embarras du choix, hedder det på fransk.
Jeg er stadig ved at sortere billeder og organisere noter, så hæng på og læs med den kommende tid. der kommer flere indlæg fra turen :)!
Jo, altså…
Det var jo meningen, at vi skulle til Singapore i august og besøge ældstebarnet. Og at den store ferietur til Frankrig derfor ikke kom på tale i år. Men de unge mennesker rykker jo nogle gange hurtigere end man kan nå at følge med, og en håndfuld dage fra at vi var klar til at bestille flybilletter skrev hun, at de begge havde fået tilbudt spændende jobs i Danmark og derfor kommer hjem allerede i juni.
Vi var, indrømmet, ikke superskuffede.
Det havde selvfølgelig været spændende at opleve Singapore og nok også nogle dage på Bali. Sammen med hende og hendes kæreste. Men Singapore er ikke øverst på vores destinationsliste, havde det ikke været fordi vi skulle besøge dem derude.
Du har nok allerede gættet, hvad vi skal i stedet?
Nemlig. Det tog kun en weekend at planlægge en biltur til Frankrig. Vi er sent ude, så en plads i det sydfranske til et par ugers badeferie er nærmest ubetaleligt på nuværende tidspunkt, hvis der overhovedet er nogle steder tilbage, der kan bookes.
I stedet jeg hev det store Frankrigskort frem og satte en nål i ved Loiredalen og en ved Bretagne. Steder, som jeg stadig mangler at udforske sådan rigtigt. Vi talte dage og kilometer, for vi gider ikke køre alt for lange stræk, når vi flytter fra et sted til et andet. Kærestes speciale er at finde gode, lokale overnatningsmuligheder, og vi fandt ud af, at det ville passe med et stop i Giverny på vejen hjem. Og stop i Holland på vej ud og på vej tilbage.
Så nu er planen
Har I været de steder, og har I nogle forslag til, hvad vi absolut ikke må gå glip af? Så skriv endelig i kommentarfeltet, jeg vil meget gerne høre jeres ideer!
God weekend :)
Opdateret 30.03 2017 kl 19.35 – se nedenfor
Jeg har tidligere skrevet om det nye franske miljømærke, da det blev muligt at bestille det til køretøjer, der ikke er indregistreret i Frankrig. I går stillede Leif et spørgsmål om miljømærket i kommentarfeltet her, og jeg har valgt at tage det op i et blogindlæg, for I er garanteret mange, der skal på bilferie i Frankrig og kan bruge svaret – eller måske endda dele jeres erfaringer i kommentarfeltet.
Her er Leifs spørgsmål:
[…] Det drejer sig om de nye franske miljøzone mærker. Vi har 2 biler og jeg har bestilt og modtaget to mærker. Det ene i kategori 2 (Audi A3) og det andet i kategori 3 (Smart). Jeg kan ikke se, hvor meget – eller lidt – kat 2 og kat 3 begrænser kørslen i de forskellige byer. Vèd du om jeg f eks kan køre ind i Paris eller andre storbyer med kat 2 eller findes der en specifik “liste” over byer/mærke kat[egorier]?
Jeg har prøvet at læse ‘på tværs’ af et par officielle sider, og det ser ud til at myndighederne fra dag til dag, alt efter forureningsniveauet, kan begrænse kørslen i zonerne til de mindst forurenende køretøjer, altså en restriktion baseret på netop kategorierne. Så jeg vil mene at svaret er, at du som udgangspunkt kan køre med begge mærkater i zonerne, men du skal holde øje med lokalt, om der er indført en midlertidig, yderligere begrænsning pga øget forurening.
Prøv at se denne side om zonerne eller det franske miljøministeriums hjemmeside (der er også en engelsk version).
Hvis nogle af jer har erfaringer med miljømærket, så del dem meget gerne med os i kommentarfeltet!
Opdatering: Jeg tweetede spørgsmålet til FDM og den franske stats turistorganisation i Danmark, Rendez-vous en France, i formiddags. Se tråden og deres svar her. /Jette
Jeg duer ikke til at lave lister med “10 ting at se her”, “5 ting at opdage der”, “7 ting du ikke må gå glip af hisset”… Jeg mener: Det er enormt udbredt blandt rejsebloggere at lave bucket-lists (som jeg ikke anede, hvad var, så jeg blev nødt til at slå det op…), det fungerer bare ikke for mig.
Men det skal nu ikke forhindre mig i at give jer en række af de artikler, jeg tidligere har skrevet om Bordeaux-regionen, og som I kan bruge i planlægningen af en tur til området, hvis lysten skulle melde sig.
Ved regionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2016, blev Aquitaine-regionen lagt sammen med de omkringliggende regioner Limousin og Poitou-Charentes. Her er artiklen jeg skrev om regionen inden sammenlægningen:
I denne artikel fortæller jeg, hvordan man hurtigst kommer til Bordeaux, og at det er en fordel at leje en bil:
La Cité du Vin, der åbnede i juni 2016, er et absolut must-see, når man er i området:
…og hvis I kører ud i omegnen omkring Bordeaux, så lov mig, at I kører forbi Saint-Émilion. (Jaja, jeg ved godt, at jeg er totalt forudindtaget når jeg siger, at det er en af Frankrigs smukkeste middelalderlandsbyer. Men det er det altså):
Har I mod på at køre fra Bordeaux og endnu længere østpå, mod Périgueux og Bergerac, så er den nye 1:1 kopi af Lascaux-grotten åbnet for ganske nylig. Casson-Mann designerne fra London, der indrettede la Cité du Vin, har også leget med i Lascaux.
De her kager, altså… Det er en lokal specialitet. Hvis I hører til dem, der skal have macarons når I er i Paris, så er I nødt til at smage cannelés bordelais, når I er i Bordeaux. Jeg si’r det bare…
God læselyst og god weekend :)!
I går uddelte Ove roser i kommentarfeltet, fortalte om sin tur til Normandiet sidste år og bad om at få flere indlæg om regionen. Jeg bliver jo så glad, når jeg får roser, så her kommer en buket af indlæg, jeg har skrevet om Normandiet siden bloggens start.
God læselyst :)
Foto: Solnedgang ved Anse du Brick, lidt øst for Cherbourg
(Og nej, det er ikke photoshoppet. Det VAR en fabelagtig solnedgang den aften…)
Sidste sommer blev det obligatorisk at købe et miljømærke – Crit’air – til sit køretøj, hvis man ville køre i Paris indenfor den Zone à Circulation Restreinte (Begrænset færdselszone), der blev indført 1. juli 2016. Nu udrulles ordningen gradvist til hele Frankrig, og det får også betydning for udenlandske turister på bilferie.
Ordningen bliver indført i et forsøg på at begrænse luftforureningen i de større franske byer. Den er allerede trådt i kraft i Grenobles og Lyons bymidter, og flere større franske byer vil følge efter. De restriktive miljøzoner i bymidter i Frankrig betyder, at alle køretøjer skal have et miljømærke for at kunne køre inden for den markerede zone. Det gælder også for udenlandske biler, og får måske også betydning for dig, hvis du skal have bilen med til Frankrig.
Fra 1. februar er det blevet muligt for bilister med ikke-franskindregistrerede køretøjer at bestille miljømærket online. Og det kan vel at mærke KUN bestilles online. Det kan ikke købes lokalt på for eksempel en tankstation, som det er tilfældet med det schweiziske motorvejsmærke.
Når man har læst sig igennem FAQ-siden må hovedbudskabet siges at være:
SØRG FOR AT VÆRE I GOD TID, FORDI
Miljømærket er ikke særlig dyrt (3,70 € plus porto), men du kan forvente at det tager op til 30 dage at få det sendt med posten (og der er ikke andre muligheder for at få det…),
og FORDI
Der kræves ret mange oplysninger om din bil til ansøgningen om at få et miljømærke. Blandt andet datoen for første indregistrering, bilens serienummer og andre teknikaliteter, PLUS en scannet kopi af bilens indregistreringsattest der skal vedhæftes onlineansøgningen. Det er derfor en god ide lige at undersøge, præcis hvilke oplysninger du skal finde frem, og så sætte dig så uforstyrret og eventuelt med en kop kaffe og udfyld ansøgningsskemaet.
Du har kun behov for miljømærket, hvis du skal have bilen med ind til bymidten i – indtil videre – Paris, Lyon og Grenoble. Men da gradvist flere byer kommer med, så tjek i god tid, om det også kommer til at gælde jeres feriemål. Ellers er det jo ikke værre end at man stiller bilen et sted uden for den pågældende bys miljøzone og spadserer eller tager den offentlige transport ind til centrum.
Her finder du den officielle hjemmeside for information om og bestilling af miljømærket. Siden findes også i en engelsk version.
Hvis du har lyst til at (gen)læse, hvad jeg tidligere har skrevet om luftforureningen i Paris og de drastiske tiltag, bystyret har indført, så se HER og HER.