Jeg har lige lært et nyt ord.
Lørner. Det ser meget spøjst ud på skrift: L Ø R N E R.
Det lyder engelsk, ikke? Det er det også. Ihvertfald er det afledt af det engelske ‘learner’. Ifølge Den Danske Ordbog betyder det en ‘person som er i gang med at lære et fremmedsprog. Bruges især af pædagoger og sprogfolk’. Ordet har været kendt siden 1977. Så spekulerer jeg lidt på, om der virkelig ikke var andre alternativer til en oversættelse af begrebet, i stedet for en så slet skjult anglificering?
Nå, men grunden til at jeg faldt over det ord er, at jeg ville undersøge Den europæiske Referenceramme for Sprog lidt nærmere. Den som jeg nævnte i forbifarten forleden. I min søgen fandt jeg så den danske oversættelse af Europarådets udgivelse The Common European Framework of Reference for Languages (CEFR): Learning, Teaching, Assessment. En moppedreng på 343 sider. De er grundige i EU, det må man sige. Og nej, jeg har ikke læst det hele, jeg ville bare finde lidt baggrundsviden.
Grundlæggende set består referencerammen af seks sprogfærdighedsniveauer: Et basisniveau inddelt i A1 og A2, et mellemniveau inddelt i B1 og B2, og et avanceret niveau inddelt i C1 og C2. Til hvert niveau hører en beskrivelse af, hvad man forventes at kunne på det pågældende niveau.
Referencerammen er tænkt som et fælleseuropæisk værktøj til at indplacere lørnerne (det lyder altså stadig mærkeligt, det ord…) efter de seks sprogfærdighedsniveauer, der er beskrevet. Det smarte er, at man kan sammenligne på tværs af de europæiske lande, så hvis eksempelvis en studerende skal på et udvekslingsophold eller en sprogskole i f.eks. Frankrig, og er blevet indplaceret på et givent sprogfærdighedsniveau i henhold til referencerammen hjemmefra, vil vedkommende kunne få vurderet og anerkendt sine sprogkvalifikationer i Frankrig.
Men det er ikke alle sprogfolk, der klapper ubetinget begejstret over sådan et værktøj, der bl.a. er blevet kritiseret for at formidle ‘Et lukket Europabillede’ og ‘et teknokratisk og begrænset syn på sprog’ (Karen Risager i Sprogforum nr. 31, nov. 2004). Du kan læse hele artiklen her, hvor der også er andre sprogkloge folk der forholder sig til referencerammen som arbejdsredskab i sprog-indlæringen.
Men hvad siger lørnerne selv? På et helt lavpraktisk niveau har jeg selv oplevet, at mine kursister har været lidt skræmte af beskrivelserne af, hvad det forventes at man kan på de forskellige niveauer, og blive usikre på, om de nu også var på det rigtige niveau. Det var de nu som regel, men der sker altså noget i hovedet på folk, når der sættes så mange ord på det pågældende niveau. Så jeg valgte ret hurtigt bare at bruge den som min egen rettesnor, og blot fortælle dem, at hvis de gik på jagt efter læringsmateriale til selvstudium i franske boghandler kunne de bruge niveauinddeling-erne (A1, A2, osv) til at pejle sig ind med, da disse fremgår af flere og flere lære- og øvebøger.
TV5Monde bruger også referencerammen. Det ser vi på i morgen.
Har du erfaringer med brug af referencerammen? Hvad synes du – er det et godt værktøj, eller er det noget der skal tages med et vist forbehold?
Seneste kommentarer