Et af de få ord, i det franske sprog, der kun bruges i een bestemt sammenhæng, er verbet promulguer.
Det lyder ikke særligt fransk, og det er det heller ikke. Det er et låneord fra latin – promulgare – der betyder at bekendtgøre eller kundgøre en lov.
I følge Trésor de la langue française, der er en del af Det franske Akademis online ordbog, er ordet er kommet ind i det franske sprog i den sene middelalder i midten af 1300-tallet, da den lærde franske benediktinermunk Pierre Bersuire oversatte den romerske historiker Titus Livius’ Ab Urbe Condita fra latin til fransk. Ab Urbe Condita er et historisk værk om Roms grundlæggelse.
I dag er der kun een person i Frankrig, man kan bruge ordet i forbindelse med, og det er den (til enhver tid) siddende præsident. Af den 5. republiks forfatnings artikel 10 fremgår det, “Le Président de la République promulgue les lois dans les quinze jours qui suivent la transmission au Gouvernement de la loi définitivement adoptée. […]. Det betyder, at præsidenten underskriver og bekendtgør loven efter at den er blevet endeligt vedtaget af Parlamentet, det vil sige både Nationalforsamlingen og Senatet.
Og ordet promulguer betegner lige præcis den handling: At præsidenten (underskriver og) bekendtgør en lov.
Seneste kommentarer