Monet – Lost in Translation

I faget videnskabsteori på universitetet for snart mange år siden lærte jeg det mærkeligste ord. Simulacrum. Ordet er latin og betyder ‘billede’ eller ‘efterligning’. Den (meget) forenklede for-klaring fra læreren på ordets betydning var, at det betyder en kopi af en kopi, hvor originalen var blevet væk.

Hvorfor hedder udstillingen ‘Monet – Lost in Translation’?

Mit bedste bud er, at undertitlen egentlig skal tages ret bogstaveligt. Jeg har før fortalt jer om både oversættelsesarbejde og kulturelle overførsler her på bloggen, og vi er altså ude i noget af det samme. Et kulturelt fænomen der tages fra sin oprindelige kultur og overføres til en mod-tagerkultur, hvor det efterfølgende lever sit eget liv (næsten da). For eksempel en bog, der over-sættes fra originalsproget til et modtagersprog, og efterfølgende versioner af bogen ikke gen-oversættes, men blot opdateres fra den tidligere oversatte version. Et maleri af en berømt maler, der kopieres og reproduceres til plakater, kalendere, krus, indkøbsnet, [indsæt selv], og lever sit eget liv som kopi i modtagerkulturen. En kopi af en kopi, hvor originalen er blevet væk.

ARoS vil hjælpe os med at finde originalen igen, og det er netop det anderledes perspektiv der gør, at det er en spændende udstilling.

Vi mener allesammen at vi kender Monet, fordi vi er blevet stopfodret med hans billeder op gennem 1990’erne, hvor alle med bare en smule indretningsinteresse havde en eller flere Monet-plakater hængende i stuen, havde en årskalender med 12 forskellige vinkler på åkanderne hængende i køkkenet, eller andre objekter med impressionistiske motiver. Men kender vi ham?

Selve udstillingen starter på en banegård, komplet med aviskiosk og banegårdsur. Herfra går turen med “tog” fra Paris gennem landskaberne til Le Havre. I 1847 blev jernbanen ført fra Paris ud til Normandiet, og det gav malerne (og alle andre parisere) bedre muligheder for at komme ud på landet. Med ‘toget’ føres vi ikke blot med malerne ud i landskaberne, men også tilbage til tiden, hvor de originale værker blev til.

Det er dog ikke kun Monet, der er repræsenteret på udstillingen, omend han som impres-sionismens ophavsmand er det bærende element og navnet der sælger billetter. 18 af de 49 udstillede værker er af Monet, men der er også malerier af blandt andre Camille Pissaro, Edgar Degas, Alfred Sisley, Pierre-Auguste Renoir og Berthe Morisot, svigerinde til Édouard Manet (der var et forbillede for impressionisterne). Udstillingen igennem følger vi malerne rundt i de land-skaber, de malede, og vi er med i London, hvor Monet maler motiver mens han er i eksil under den fransk-tyske krig i 1870-1871. Der er også åkandemalerier, men de originale, vægstore åkande-malerier, som Monet også malede, er ikke med på ARoS.  En kopi(!) af et af dem er dog sat op på en stor væg i udstillingen.

Forleden, da jeg fortalte at jeg skulle ind og se udstillingen, var kommentaren fra en af mine venner, at Monet på ARoS umiddelbart lød for sikkert og for kedeligt. Sikre billetindtægter og noget, vi sikkert allerede har set før. Men hun var dog også frisk på at skulle afsted, da hun havde læst om, hvordan udstillingen er arrangeret.

Og det er (også) udstillingens perspektivering der gør den spændende, og jeg kan kun anbefale at man tager ind og ser den. Ser de originale malerier, der er oprindelsen til de reproducerede plakater vi kender. Fordyber sig i farver, lys og penselstrøg, ser at Monet er (meget) andet end åkandemotiver, og at man med udstillingens afsluttende ord

“…dykker ned i det liv, der udspillede sig omkring de impressionistiske malere for at forstå, hvad der drev dem […] Derfor er deres værker alt andet end klicheer”.

Det er bjergtagende at gå rundt mellem så mange originale impressionistiske værker og opleve dybden, det flimrende lys og penselstrøgene i den ægte vare. Noget der aldrig vil kunne ses i en kopi af en kopi.

Originalen er heldigvis ikke blevet væk. Gå ind og se den på ARoS.

Monet – Lost in Translation, ARoS Kunstmuseum (Århus). 9. oktober 2015 til 10. januar 2016. På hjemmesiden kan man også købe billetter til særomvisninger.

Har du også været inde og se udstillingen? Hvad synes du?

PS: Hvis du ikke allerede har læst indlægget om mit besøg i Monets have i Giverny, kan du læse det her.